Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/12-09   -   Pressemeddelelse

Kontrolmeddelelser og IT - i Tyskland

SKAT i Danmark fører skatteadministrationen udelukkende elektronisk. I Tyskland er den elektroniske tidsalder endnu ikke så fremskreden som i Danmark. Mange mener, at de tyske myndigheder derfor ikke har mulighed for at gennemføre effektiv kontrol. Men man skal ikke lade sig narre af gammeldags arbejdsmetoder. Godt nok arbejder Finanzamt i Tyskland stadig overvejende med papir og sendt breve med den traditionelle post. Men kontrollen er ganske effektiv.

Den elektroniske tidsalder er dog ringet ind og om føje år vil det tyske Finanzamt - ligesom det danske - kunne gennemføre enhver kontrol af fakta elektronisk. Udover muligheden for at komme til anmeldt kontrol i et firma, har Finanzamt andre midler. Det tyske finansministerium meddeler, at man ved hjælp af computer-teknologien vil kunne lægge visse "žsnit" igennem den kæmpe datamængde, for at kunne belyse "žinteressante områder". I øvrigt efter den samme undersøgelsesmetode som SKAT benytter i Danmark. Denne form for elektronisk kontrol har de seneste år taget på - således kan en skatterevisor i løbet af nogle få minutter scanne uanede datamængder igennem for usædvanlige transaktioner.

Da post og papir stadig spiller en vigtig rolle i Tyskland, forekommer metoderne måske lidt gammeldags for danske læsere. Men IT spiller en stadig større rolle. Den tyske finansminister har erklæret, at man satser på e-government ved Finanzamt. Så det er kun et spørgsmål om tid, før Finanzamt i Tyskland ligeledes arbejder papirløst - som i Danmark.

Her er en lille oversigt over de vigtigste meddelelser og hvilke afdelinger i Finanzamt, der får dem.

Außenprüfung: Hvis Finanzamt ved en Außenprüfung finder oplysninger om en anden skattepligtig end den, der bliver undersøgt - er det berettiget til at sende en kontrolmeddelelse til et andet Finanzamt, det tillader § 194, stk. 3, i Abgabenordnung, der er en rammelov om den tyske skatteforvaltning.

Fast ejendom: Finanzamt modtager en genpart af det notarielle dokument over fast ejendom. Det er til beregning af den skat, der udløses ved handel med ejendomme (Grunderwerbsteuer). Desuden modtager afdelingen for indkomstskat en intern meddelelse. Årsagen er, at kunne kontrollere om sælger skal beskatte købesummen og om sælgeren muligvis har modtaget summer, der bliver geninvesteret med rentegevinst.

Dødsfald: Finanzamt modtager kontrolmeddelelser fra notaren, Standesamt (det tyske civilpersonregister), kreditinstitutter eller fra livsforsikringer. Hvis arvelader efterlader en stor formue, bliver ved kontrolmeddelelser undersøgt, om afdøde i leveårene har afleveret plausible selvangivelser.

Vægtafgift: Zulassungsstelle meddeler Finanzamt ejerskab på motorkøretøjer. Det er en myndighed på amtsplan, der registrerer den tyske vægtafgift på motorkøretøjer. Her undersøger Finanzamt ligeledes anskaffelser af påfaldende dyre biler.

Annoncer i aviser og internet: Allerede for nogle år siden forkyndte den tyske finansminister i Berlin, at ebay og diverse hjemmesider med luksusbiler, fast ejendom og lignende indebar nogle af de mest interessante oplysninger for Finanzamt.
Finanzamt interesserer sig ligeledes for avisannoncer over ejendomme, brugte ting, antikviteter og lignende. Billetmærke er ikke nogen hindring for Finanzamt. Bundesfinanzhof, den øverste tyske skattedomstol, har for mange år siden afgjort, at en avis skal meddele navn og adresse på annoncøren til Finanzamt, hvis der annonceres om salg af en ejendom i udlandet af højere værdi og den skattepligtige ikke har givet angivelser herom.
Som sådan er salg af ens private ejendom principielt ikke skattepligtig. Dog kan det have Finanzamts interesse, hvor køberen har haft midlerne til købet fra og hvad sælgeren gør med indtægten.

Bestemte registreringer og betalinger - "žMitteilungsverordnung": Andre tyske myndigheder er på grund af den såkaldte "žMitteilungsverordnung" fra 1993 forpligtet til at meddele bestemte betalinger til skattepligtige (sml. tysk lovtidende: BGBl. 1993 I side 1554).
Desuden meddeler de tyske erhvervsmyndigheder enhver tilmelding af erhvervsvirksomheder ("žGewerbeanmeldung") til rette Finanzamt. Registrering af selskaber i Handelsregister og lign. bliver ligeledes meddelt til Finanzamt.
De tyske myndigheder foretager meddelelsen til det rette Finanzamt eller til en overordnet skattemyndighed, der sender informationen videre til rette Finanzamt.

EU-lande og andre lande - valutaudlændinge: Desuden sendes kontrolmeddelelser om valutaudlændinges udbytter og renter fra/til EU-udland og visse andre lande videre til Finanzamt. Det tager ganske vidst et par år inden de kommer til rette Finanzamt. Men i mellemtiden fungerer disse meddelelser ganske effektivt imellem EU-landene.

Relevant information

http://www.danrevision.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

DanRevision Gruppe
Alter Kirchenweg 85
24983 Flensburg-Handewitt, Danmark

  +49 (0)4608 90 29 11
  +49 (0)4608 90 29 11

http://www.danrevision.com

Modtag nyheder fra DanRevision Gruppe på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire