15/03-10
-
Pressemeddelelse
International social sikring
International social sikring er lige så vigtigt som at finde den rigtige skat. Kursus ved Danrevision-Gruppen
I februar blev der afholdt et internt kursus i Flensborg-Handewitt for Danrevision-Gruppens medarbejdere. Kurset, der blev afholdt af Dr. Lars Eriksen, indeholdt en introduktion til de nye regler om international sikring fra 1.5.2010 og omfattede de følgende emner:
1. introduktion
2. Udstationering
3. Beskæftigelse i flere EØS-lande
4. Grænsegængere
5. Blanket e101
6. Skat versus / = socialforsikring
7. Perspektiv: Ny regler fra 1.5.2010
Emnet er centralt for Danrevision Gruppens daglige rådgivning af firmaer, grænsegængere, salgsmedarbejdere i udlandet, direktører/Geschäftsführer, beskæftigelse i flere EU-lande, håndværkere, byggepladser i udlandet, driftsteder/filialer i udlandet o.s.v.
Reglerne gælder for beskæftigelse af medarbejdere over grænsen, f.eks. ved udstationering og beskæftigelse i flere lande eller skift af arbejde fra et EU-land til et andet. De nye fælles regler gælder indenfor EØS området til sikring af rejsende medarbejdere. Desuden gælder der helt nye EU-regler for efterlønnere og studerende.
Navnlig blev den nye 25 % regel ved beskæftigelse i flere EØS-lande gennemgået. Desuden blev reglerne for dobbeltbeskatning i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst diskuteret. Fordi der gælder en overgangsfrist på 10 år for "gamle" e101 blanketter, er det vigtigt for Danrevision Gruppens rådgivere allerede nu at kende reglerne.
De nye regler hedder: "žKoordinering af de sociale sikringsordninger" EF-Forordning 883/04 og afløser de gamle regler "žAnvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor Fællesskabet" i EØF-Forordning 1408/71.
Når de nye regler indføres, afholder Danrevision et aktuelt kursus om de nye regler. Vores danske klientbrev for marts 2010 indeholder mere information om emnet.
Hvis du har interesse for emnet, står vi gerne til rådighed for f.eks. et kursus for firmaer, organisationer, institutioner, et internt kursus for per-sonalet eller en rådgivning om emnet.
Relevant information
http://www.danrevision.com
Firma
DanRevision Gruppe
Alter Kirchenweg 85
24983 Flensburg-Handewitt,
Danmark
+49 (0)4608 90 29 11
+49 (0)4608 90 29 11
http://www.danrevision.com