Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/03-10   -   Pressemeddelelse

Finanzamt kontrollerer tyske pensionister

Siden oktober 2009 kontrollerer Finanzamt 120 millioner kontrolmeddelelser fra de tyske pensioner (såkaldte "žRentenbezugsmitteilungen"). Der findes ingen bagatelgrænse. Finansministeren i Berlin er med forbundslandene blevet enig om en IT-løsning til effektiv kontrol af pensionsudbetalingerne.
I juni 2009 blev planerne om at indføre en bagatelgrænse skrinlagt, fordi der jo for andre indtægter heller ikke findes nogen bagatelgrænse. Ifølge Finanzministeriet vil kontrollen af pensionsudbetalingerne dog blive foretaget med øjemål.

Siden 2005 skal tyske pensionister betale skat af mindst 50 procent af deres pension. Generelt ligger den skattepligtige indkomst for gennemsnitlige pensionister dog under frigrænsen således at pensionister faktisk ikke har betalt skat. En gennemsnitspensionist, der har ekstraindtægter, kan dog risikere at skulle betale skat. Hvis der ikke afleveres en selvangivelse eller kun en ufuldstændig selvangivelse, må der i disse tilfælde regnes med en efterskat. Det er dog uklart, hvor mange tilfælde det drejer sig om. Det drejer sig ifgl. Finansministeriet muligvis om op til ca. 5 millioner skattepligtige.

I kontrolmeddelelserne er opført alle indtægter, som pensionister siden 2005 har haft fra pensionen, fra firmapensioner og fra private pensionsforsikringer. Således kan Finanzamt kontrollere, om pensionister har betalt skat eller ej. Ved kontrollen bruges de nye tyske identifikationsnumre ("žSteueridentifikationsnummer"), der i lighed med de danske CPR-numre skal gælde fra vugge til grav.

Ministeriet udtaler, at det store flertal af pensionister, der allerede i dag modtager pension og ikke har nogen nævneværdige andre indtægter, ikke kommer til at betale skat af deres pension. Ministeriets talsmand siger: "žDerfor er for ikke-gifte pensionister ca. 19.000 EURO (ca. 142.500 dkr) pr. år uden skattemæssig betydning, hvis de blev pensioneret i 2005 eller allerede fik pension dengang. For gifte personer fordobles denne "frigrænse" til 38.000 EURO (ca. 285.000 dkr) pr. år."

Hidtil havde de fleste tyske pensionister ikke ret meget at gøre med Finanzamt. Pensionerne blev udbetalt direkte og der blev ikke indeholdt kildeskat. Med rentenreformen i 2005 skete der dog en ændring på grund af en dom fra den tyske forfatningsdomstol. Siden da er pensioner skattepligtige efter et ændret beregningsgrundlag og dermed beskattes disse anderledes end tidligere. "Lov om indtægter i alderdommen" ("Alterseinkünftegesetz") er en del af "Rentenrefom", der bestemte, at pensionister skulle have deres pensionsindkomster beskattet på basis af et anderledes beskatningsgrundlag.

Selvangivelser ja eller nej?
Spørgsmålet, om en selvangivelse skal afleveres eller ej, er derfor nu et spørgsmål, som nu bliver aktuelt for 3,5 mio. tyske pensionister, der hidtil ikke havde noget med Finanzamt at gøre. Finanzamt modtager nemlig nu automatiske kontrolmeddelelser fra den tyske pensionskasse (Deutsche Rentenversicherung), så det kunne være en god idé at oplyse om pensioner og øvrige indtægter inden skattemyndigheder kommer frem til uregelmæssigheder.

Ifølge Dr. Lars Eriksen fra DanRevision-Gruppen kan det også være relevant for pensionister, der bor i udlandet (= ikke Tyskland) og som modtager tysk pension, at aflevere en selvangivelse i Tyskland. Det anbefales at tage kontakt til en tysk Steuerberater i disse tilfælde.

Selvanmeldelse - en god idé ?
For skattepligtige med tysk pension og hidtil ikke-deklarerede andre og ikke blot ubetydende side-indtægter kan en selvanmeldelse (også for tidligere år) måske være en god idé. De tyske skattemyndigheder har meldt ud, at de vil undersøge årene fra 2005 til 2008. De nye identifitkaionsnumre giver enkle muligheder for kontrol. Disse år er endnu ikke forældede og man vil "gennemføre beskatningen konsekvent". Opdager skattevæsenet uregelmæssigheder (inden den enkelte pensionist selv når at oplyse om disse), kunne der diskuteres, om der er tale om forsøgt skatteunddragelse.

Relevant information

http://www.danrevision.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

DanRevision Gruppe
Alter Kirchenweg 85
24983 Flensburg-Handewitt, Danmark

  +49 (0)4608 90 29 11
  +49 (0)4608 90 29 11

http://www.danrevision.com

Modtag nyheder fra DanRevision Gruppe på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire