Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/05-10   -   Pressemeddelelse

Private revisoromkostninger kan delvist fratrækkes tysk skat

Afgjort af den øverste tyske skattedomstol i januar 2010.

Selvangivelsen er indviklet i Tyskland. Mange privatpersoner har behov for en revisor til at lave deres selvangivelse. Forbundsdagen i Berlin besluttede, at det fra 2006 ikke længere skulle være tilladt at fratrække revisorudgifter opstået i forbindelse med udarbejdelsen af den private selvangivelse. Flere tyskere klagede imod denne afgørelse, fordi skat er så indviklet, at ingen selv mere kan forstå, hvad der skal udfyldes hvor på blanketterne og at dette ikke kunne være i overensstemmelse med forfatningen. Alligevel har Bundesfinanzhof, den øverste tyske skattedomstol, afgjort, at det er korrekt, at man siden 2006 ikke længere må trække de komplette udgifter til sin revisor fra (sml. Az. 10 K 103/07).

Domstolen konkluderede og indrømmede, at det ikke er nemt at udfylde blanketterne, men loven stadig er i overensstemmelse med forfatningen. Bundesfinanzhof sagde direkte: "Forfatningen kræver ikke fradrag på grund af den komplicerede skatteret."

I "gamle dage" bestod selvangivelsen af et enkelt omslag og flere enkelte "blade" for hver af de syv indtægtsarter. I dag er disse blade svulmet op til at bestå af flere DIN A3 blanketter (både for- og bagside) med omfattende spørgsmål og skrevet i skattefagsprog, som selv revisorer nogle gange har svært ved at forstå. Frem for alt, når talen er om den nye "Abgeltungssteuer", får mange grå hår eller i det mindste river sig i selvsamme.

Man kan ikke trække udgifterne til den såkaldte "Mantelbogen", af hvilken bl.a. almindelige oplysninger om den skattepligte fremgår, fra. At udfylde denne er dog ikke ligetil, idet der her skal gives oplysninger om udgifter til læger, sygeforsikring, børn, underhold og andre vigtige omkostninger, som man ønsker at få fradrag for. Ej heller kan der fradrages udgifter til skatterådgivning forbundet med kapitalindtægter (såsom renteindtægter eller udbytter). Her gælder der et standardfribeløb på 801 EURO/person, som der skal søges om i banken. Baggrunden for, hvorfor man ikke kan gøre fradrag gældende for omkostninger til udfyldelsen af denne blanket er, at der ikke er sammenhæng til den skattepligtige indkomst, som nemlig fremgår af de øvrige blanketter. "Mantelbogen" betragtes således som privat"fornøjelse" (ligesom udgifter til privatforbrug ikke kan fratrækkes).

Der er stadig fradrag for den del af selvangivelsen, der vedrører skattepligtige indtægter. Dvs. den del af revisorens regning, der specifikt vedrører lønindtægter, kan trækkes fra. Dette gælder ligeledes for omkostningerne til opgørelsen af udlejningsindtægter, indtægter fra erhervsvirksomhed osv.

Udgifter til dansk revisor: Fradrag på tysk selvangivelse for udgifter til dansk revisor er muligt, hvis det kan dokumenteres, at det drejer sig om rådgivning i forbindelse med indtægter, der er skattepligtige i Tyskland.

Firmaer har stadig fradrag for udgifter til skatterådgivning, bogholderi osv. Driftsudgifterne skal selv-følgelig være relateret til virksomheden. Som i Danmark skal visse selskaber i deres årsregnskab angive, hvilke udgifter der har været til det "normale" årsregnskab og hvilke udgifter, der har været til ekstraordinær skatterådgivning. Finanzamt vil dermed se, hvem der har haft behov for særlig omfattende rådgivning.

Relevant information

http://www.danrevision.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

DanRevision Gruppe
Alter Kirchenweg 85
24983 Flensburg-Handewitt, Danmark

  +49 (0)4608 90 29 11
  +49 (0)4608 90 29 11

http://www.danrevision.com

Modtag nyheder fra DanRevision Gruppe på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater