Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/05-10   -   Pressemeddelelse

Den lave hotelmoms i Tyskland og følgerne for dansk erhvervsliv

I begyndelsen af juni 2010 udkommer Dr. Lars Eriksen artikel om den tyske hotelmoms fra 1.1.2010 i det danske tidsskrift om international beskatning, Skat udland, Magnus Informatik forlag, København.

Den 1.1.2010 blev hotelmomsen for indkvarteringsydelser sænket i Tyskland fra 19% til 7%. Nedsættelsen vedrører kun selve hotelydelsen og andre ydelser i nær forbindelse med overnatningen. Det tyske Finansministerium har udsendt et cirkulære om anvendelsen af momssatserne, der indeholder en afgrænsning af indkvarteringsydelser. Nye tal fra april 2010 viser skattens betydning for investe-ring i hotelbranchen i Tyskland.

De nye regler, der gælder fra 1.1.2010 er vigtige for rejsebranchen i Danmark, dem, der driver hotelvirksomhed i Tyskland og danske virksomheder, der søger momsrefusion af den tyske moms. Desuden kommer de tyske hotelregninger for fremtiden til at indeholde flere posteringer. Her redegøres for de vigtigste detaljer. Momsen i EU og Skandinavien på hotelydelser ligger generelt lavere end momsen på 25% i Danmark. Afslutningsvist indeholder artiklen et perspektiv om de reducerede momssatser i udvalgte lande.

Artiklen berører dansk erhvervsliv, fordi momsrefusionen efter EU-reglerne fra 1.1.2010 skal hjemsøges i hjemlandet.

"Tyske hotelregninger får i fremtiden to rubrikker", meddeler Dr. Lars Eriksen fra Danrevision Gruppen, "selve overnatningen momses med 7% og ydelserne, der momses med 19% kommer i en særlig post på regningen, der f.eks. hedder "Sammelposten Service", "Business-Package" eller lign". "For de virksomheder, der betaler tysk hotelmoms, er der fradrag for hele momsen på hotelregningen. Ansøgningen skal så deles op efter de forskellige momssatser", fortsætter Dr. Lars Eriksen. Danmark kender som bekendt ikke fuldt momsfradrag på danske hotelregninger. Danske virksomheder skal søge hotelmomsen i Tyskland hjem i Danmark efter de nye momsregler.

Relevant information

http://www.danrevision.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

DanRevision Gruppe
Alter Kirchenweg 85
24983 Flensburg-Handewitt, Danmark

  +49 (0)4608 90 29 11
  +49 (0)4608 90 29 11

http://www.danrevision.com

Modtag nyheder fra DanRevision Gruppe på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater