Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/06-10   -   Pressemeddelelse

Kan man stadig betale med DM i Tyskland?

Ferietiden står for døren og turen går til Tyskland. Mange finder under nedpakning til ferieturen stadig gamle DM-mønter og -sedler hist og pist. De kan principielt ikke bruges til betaling i Tyskland, for siden 1.1.2002 er Tyskland medlem af euro-land.

Omregningskursen er 1,95583 DM for 1 euro. Og den ligger fast. "DM er ikke længere officielt betalingsmiddel i Tyskland", oplyser Dr. Lars Eriksen fra Danrevision-Gruppen. "Enkelte forretninger reklamerer dog med, at man stadig kan betale med DM. Her tager de imod Deutsche Mark og omregner prisen til euro."

Nogle privatbanker veksler DM til euro, men de er ikke forpligtet til at tage imod den gamle valuta. Bundesbank veksler uden tidsbegrænsning og gebyr. Bundesbank veksler dog ikke sedler og mønter fra før 20.6.1948. Derfor veksles Reichsmark, Rentenmark og andre tyske pengesedler ikke længere. Penge fra DDR veksles heller ikke mere, oplyser Dr. Lars Eriksen.
Turisten, der har DM og Pfennig liggende, kan få dem vekslet i den tyske nationalbank, Bundesbank. Den har filialer i hele Tyskland - også dér, hvor Danreivsion holder til.. In-denfor bankens normale åbningstider kan man der veksle sine gamle tyske sedler.

Frimærker og postkort i DM er ugyldige siden den 01.07.2002. Den, der bruger sine gamle DM-frimærker, kan ikke få befordret brevene og kan risikere, at modtageren skal betale strafporto.

Man kan fra udlandet veksle DM per postforsendelse til Bundesbank, filial i Mainz, (se nærmere på www. bundesbank.de -> Bargeld -> FAQ -> DM Banknoten FAQ LINK). Det kræver en særlig blanket og koster transporten samt evt. bankgebyrer til anvisning. Be-løbet udbetales i euro til tysk bankkonto. Udbetalinger af euro-beløb til en udenlandsk bankkonto foretages kun, hvis det drejer sig om EU-standard-udbetalinger med BIC-Code og IBAN.

Hvor de 14 milliarder DM (ca. 52,5 mia dkr) i gamle D-marksedler og mønter befinder sig, kan ingen sige. Der formodes at der befinder sig større mængder i udlandet, f.eks. på Balkan og i Østeuropa, hvor DM fungerede som såkaldt parallelvaluta i mange stater. Hvor mange DM-sedler og mønter, der er blevet ødelagt f.eks. ved brande er der heller ingen, der kan oplyse omkring. Det formodes, at den største andel af de ikke omvekslede sedler i september 2005 bestod af 76,5 millioner styk 10-DM-sedler.

Relevant information

http://www.danrevision.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

DanRevision Gruppe
Alter Kirchenweg 85
24983 Flensburg-Handewitt, Danmark

  +49 (0)4608 90 29 11
  +49 (0)4608 90 29 11

http://www.danrevision.com

Modtag nyheder fra DanRevision Gruppe på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater