Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/08-10   -   Pressemeddelelse

Unternehmergesellschaft - det nye alternativ til GmbH i Tyskland er en succes

Stiftelseskapitalen for (Unternehmer-)selskabet er minimum 1 euro og selskabet skal "spare" en fjerdedel af årets overskud op til kapitalen. Når de 25.000 euro ca. 187.000 dkr) er nået, kan det omdøbes til et GmbH.

De første "erhvervsmandselskaber" så dagens lys i november 2008 og de er som kapitalselskab en sideform af det tyske GmbH. Selskabet var tænkt som en tysk reaktion på EU-domstolens retspraksis, der anerkendte, at engelske limiteds med minimale kapitalkrav stiftede driftssteder i Tyskland - med tyske indehavere. Med det nye selskab ønskede Tyskland at sænke kravene til stiftelse af et GmbH. Samtidig med forenklingen skulle det gode gamle GmbH bibeholdes - som tysk "Exportschlager" siden 1892.

Et UG (haftungsbeschränkt) er enkelt og billigt at stifte. "Finanzamt og myndighederne stiller dog samme krav i skattemæssig henseende som til dets "storebror" GmbH, nemlig tilmelding", siger Dr. Lars Eriksen fra Danrevision-Gruppen. "Der skal ligeledes afleveres årsopgørelse, indberetning til handelsregisteret osv., så her gælder samme krav fra de tyske myndigheders side".

Navnlig handels- og serviceerhvervene har taget den nye "GmbH-lillesøster" til sig. Den nye selskabsform synes som skabt til erhverv, hvor kapitalkravene er lave. Banker og leverandører var til at begynde med skeptiske overfor de kapitalsvage selskaber. Men da der eksisterer andre muligheder for sikkerhed for ordrer og kapital, er det blevet en populær selskabsform.

For fremtiden bliver denne selskabsform mere synlig. Statistikken fra handelskamrene i Schleswig-Holstein meldte i 2009 opstart af ca. 3500 virksomheder. Heraf var 707 UG (haftungsbeschränkt). Ved IHK Kiel var kvoten endda på ca. hele 20 %. Ved Handelskammer i Hamborg var det 4,2 %. I hele Tyskland er der nu ca 22.000 Mini-GmbHs.

Selskabets firmaform skal stå på dets brevpapir og udadvendte kontakter som f.eks. homepage og emails: Unternehmergesellschaft (haftungsbeschränkt) eller det kan forkortes til UG (haftungsbeschränkt).

DanRevision-Gruppen, 09.08.2010
Dr. Lars Eriksen

Relevant information

http://www.danrevision.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

DanRevision Gruppe
Alter Kirchenweg 85
24983 Flensburg-Handewitt, Danmark

  +49 (0)4608 90 29 11
  +49 (0)4608 90 29 11

http://www.danrevision.com

Modtag nyheder fra DanRevision Gruppe på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater