Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/07-11   -   Pressemeddelelse

Enhedsmæssig afskrivning af vindparker i Tyskland

Betydningen af vindenergi og andre vedvarende energiformer er stigende og får yderligere medvind på grund af den nu besluttede afslutning af atomkraften som energikilde. På grund af teknikkens fremskridt og statsstøtten i henhold til den tyske Erneuerbare-Energien-Gesetzes (EEG) er de små enkelte vindkraftanlæg i de senere år blevet til store vindparker, der drives i teknisk kombination.

Afskrivningen har igennem mange år været stridens æble mellem indehaverne af vindkraftanlæg og de tyske skattemyndigheder. Den offentliggjorte dom fra Bundesfinanzhof (BFH, den øverste tyske skattedomstol) giver nu klarhed om afskrivningen - det vigtigste instrument i balancen for vindkraftanlæg.

I sin dom fra den 14.04.2011 kommer BFH til det resultat, at det for en vindparks vedkommende som sådan ikke drejer sig om et enkelt aktiv. I stedet skal der i balancen principielt sondres imellem de følgende tre aktiver:

1) Vindkraftanlæg med transformator såvel som kabelanlæg;
2) Eksterne kabelanlæg inkl. overdragelsesstation;
3) Vejanlæg (f.eks. grusveje, der fører hen til vindenergianlæggget, men befinder sig udenfor offentlige veje)

Denne sondring er for de fleste selskaber i vindbranchen blot en bekræftelse af praksis i mange balancer for vindparker. Nyt er dog, at BFH fastsætter brugstiden som en enhed med 16 år, dvs. det drejer sig ganske vidst om forskellige aktiva, men disse skal behandles ens mht. afskrivningen. Dermed befinder BFH sig i opposition til den hidtidige opfattelse fra den tyske skatteadministration, der gik ud fra den officielle afskrivningstabel med en brugstid på 16 år (for vindkraftanlægget), 25 år (for kabler) og 19 år (for vejanlægget).

I sin begrundelse udfører BFH, at hvert selvstændigt aktiv skal bedømmes for sig, men at brugstiden dog gennem den tekniske afstemning med hinanden og på grund af den enhedsmæssige bygge- og driftstilladelse også kan bestemmes som en enhed. Efter nedrivningen af selve vindkraftanlægget og endda selv efter en nybygning antages på grund af det rivende tekniske fremskridt, at kablerne og vejanlægget er forbrugte. Derfor skal brugstiden bestemmes som en enhed efter vindkraftanlægget, som dommen antager er basalt for vindparkens helhedsindtryk. Da vindkraftanlægget efter herskende opfattelse har en brugstid på 16 år, bliver denne også overtaget for kabelanlægget og vejanlægget og er ligeledes 16 år.

Forkortelsen af brugstiden fra 16/25/19 år til standardmæssigt 16 år fører til, at afskrivningsbeløbene til at begynde med er højere og den skattemæssige gevinst dermed først er lavere - dermed ændres skattebetalingen først for de første år. BFH har dermed truffet en dom til glæde for de skattepligtige. Det kan aflæses af det efterfølgende eksempel:

Anskaffelsesomkostningerne for et vindkraftanlæg, der drives i teknisk forbindelse med andre vindkraftanlæg er på 5 mio EUR.
Heraf kostede vejanlæggget 80.000 € og kabler 475.000 €. Dermed er anskafffelsesomkostningerne for selve vindkraftanlægget 4.445.000 €.

Afskrivning hidtil (p.a.):
Vindkraftanlæg - 4.445.000 € / 16 år = 277.812,50 €
Kabler - 475.000 € / 25 år = 19.000,00 €
Vejanlæg - 80.000 € / 19 år = 4.210,53 €
Samlet afskrivning i alt p.a. 301.023,03 €

Afskrivning efter dommen (p.a.):
Vindkraftanlæg - 4.445.000 € / 16 år = 277.812,50 €
Kabler - 475.000 € / 16 år = 29.687,50 €
Vejanlæg - 80.000 € / 16 år = 5.000,00 €
Samlet afskrivning i alt p.a. 312.500,00 €

For at udnytte dommens positive skattemæssige effekter, kan skattepligtige for nyanskaffede vind-kraftanlæg støtte sig på dommen og ansætte en tilsvarende højere årlig afskrivning. Med henblik på enkelte tilfælde bør man også for regnskabsår, der endnu ikke er afsluttede undersøge, om det er muligt at tilpasse de hidtidige balanceværdier mht. afskrivning til den nye dom. Navnlig indenfor rammerne af ekstern kontrol fra Finanzamt bør muligheden beholdes in mente, for at kunne udligne eventuelle overskud.

Alt i alt er Bundesfinanzhofs dom positiv for ejere af vindkraftanlæg, da de kan ansætte højere af-skrivninger for nyanskaffede anlæg. Derudover giver dommen endelig klarhed om afskrivningen overfor skattemyndighederne i Tyskland.

Relevant information

http://www.danrevision.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

DanRevision Gruppe
Alter Kirchenweg 85
24983 Flensburg-Handewitt, Danmark

  +49 (0)4608 90 29 11
  +49 (0)4608 90 29 11

http://www.danrevision.com

Modtag nyheder fra DanRevision Gruppe på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater