15/10-12
-
Pressemeddelelse
Nyt blue card program i Tyskland
I juni 2012 introducerede den tyske regering et nyt program for at motivere fagligt uddannet arbejdskraft til at arbejde i Tyskland. Danskere og andre EU-borgere kan selvfølgelig tage arbejde og ophold i Tyskland som de ønsker.
"Programmet i Tyskland kan være interessant for dansk erhvervsliv, der evt. kan beskæftige ikke-EU-udenlandske akademikere, IT-specialister, ingeniører osv. via et tysk datterselskab, hvis de f.eks. ikke kan få opholdstilladelse til dem i Danmark," siger Dr. Lars Eriksen fra DanRevision Gruppen i Flensburg-Handewitt. "Med moderne IT er det uproblematisk at holde online kontakt med f.eks. en udvik-lingsafdeling i Tyskland. Så programmet kan også gavne dansk erhvervsliv, nu hvor der gælder stramme indrejseregler for ikke-EU-borgere i Danmark."
I Tyskland gælder der allerede nu mildere betingelser for opholdstilladelse for ikke-EU-borgere, men fra den 1.8.2012 gælder der et endnu bedre program for ikke-EU-borgere". Det er navnligt indenfor de "blå erhverv" der er mangel på højt kvalificeret arbejdskraft dvs. mekanikere og elektrikere. Desuden er der mangel på akademikere, faglig uddannet arbejdskraft, ingeniører, læger, piloter, sygeplejersker og SOSU-assistenter.
Først gives der en treårig opholdstilladelse, derefter en permanent. Hvis der dokumenteres gode tyskkundskaber, kan den permanente opholdstilladelse allerede gives efter to år.
Der gælder en indtægtsgrænse på 45.000 EUR /p.a. (ca. 330.000 DKR). For såkaldte "mangelerhverv" som f.eks. læger ligger grænsen på kun 35.000 EUR p.a. (ca. 262.000 DKR). Opholds- og arbejdstilladelse gives til den udenlandske arbejdskraft og hans familie. Så kone og børn er også berettiget til ophold i Tyskland.
Den tyske regering har startet to online portaler, hvor man kan informere sig på tysk og engelsk. www. fachkraefteoffensive.de og www. make-it-in-germany.com.
Relevant information
http://www.danrevision.com
Firma
DanRevision Gruppe
Alter Kirchenweg 85
24983 Flensburg-Handewitt,
Danmark
+49 (0)4608 90 29 11
+49 (0)4608 90 29 11
http://www.danrevision.com