23/11-12
-
Pressemeddelelse
Slut med at glemme indtægter i andre EU-lande, nye regler fra 2013
DanRevision Gruppen, 23.11.12: Den, der "glemmer" indtægter fra andre EU-lande på selvangivelsen får fremover et problem. Landene i EU har opdateret deres love om administrativ bistand på skatteområdet. Fra 2013 gælder der nye regler om det, som EU-lande skal med-dele til andre EU-landes skattemyndigheder.
Danmark var hurtig og vedtog allerede i februar 2011 den danske lov om "administrativ bistand i skattesager". Tyskland har fulgt trop med et lovforslag der forventes vedtaget inden udgangen af 2012. Det har allerede været til behandling og der har ikke været nogen bemærkninger i udvalgene
Hvert EU-land opretter fra 2013 sit eget centrale "kompetente" forbindelseskontor. Dets opgave er at koordinere kontakten til skattemyndighederne i andre EU-lande. Her skal blot nævnes enkelte af de nye instrumenter: udveksling af oplysninger efter anmodning, spontanoplysning, automatisk udveksling af oplysninger
Reglerne gælder i hele EU. De betyder bl.a. automatisk indberetning af indtægter til andre EU-lande. SKAT samarbejder direkte med alle EU-landes skattevæsener og der er direkte kontakt fra skattevæsenet til borgere bosiddende i andre EU-lande (email, post).
Navnlig den automatiske udveksling af oplysninger kan måske for nogle give grund til at blive urolig. Den omfatter automatisk indberetning af de følgende oplysninger: er-hvervsmæssig indtægt (hovedsageligt indtægter fra uselvstændigt arbejde), bestyrelses-honorarer, livsforsikringsprodukter, der ikke er omfattet af andre EU-retsakter om ud-veksling af oplysninger og andre lignende foranstaltninger, pensioner, ejendomsret til og indtægt fra fast ejendom.
Også ejendomsretten til fast ejendom meddeles. Så nu er det for en del danskere slut med at "glemme", at de ejer en lejlighed i Berlin. SKAT får snart en direkte meddelelse om hvem, der ejer fast ejendom i udlandet.
Få mere at vide om skattenyt i Tyskland i vores blog: http://danrevision.wordpress.com
Relevant information
http://danrevision.wordpress.com/2012/11/23/s
Firma
DanRevision Gruppe
Alter Kirchenweg 85
24983 Flensburg-Handewitt,
Danmark
+49 (0)4608 90 29 11
+49 (0)4608 90 29 11
http://www.danrevision.com