19/08-04
-
Pressemeddelelse
Idrætscenteret Århus Firma Sport skifter navn til ÅFS Centeret
Århus Firma Sport er et naturligt samlingspunkt for de ca. 9000 århusianere, der dyrker firmasport. Men Århus Firma Sport har meget mere at byde på end idræt. Foreningen er samtidig et hus, som er åbent for alle, der ønsker at afholde private -, virksomheds- eller foreningsrelaterede arrangementer for op til 1100 deltagere. Netop derfor bliver centrets navn nu ændret til ÅFS Centret.
Foreningens navn bliver der ikke rokket ved. Det vil stadig være det velkendte Århus Firma Sport.
Direktør i ÅFS Centret, Carsten Pedersen, udtaler:
"Vi har valgt at give vort center et nyt navn ud fra den betragtning, at ÅFS Centret, udover det rent idrætslige, i dag anvendes til en lang række andre aktiviteter. Vi afholder således møder, kurser, foredrag, koncerter, familiefester, juletræsfester, udstillinger, messer, bankospil, loppemarkeder og meget mere for over 100.000 gæster årligt". Navneskiftet er således en del af en proces, der skal give borgere, virksomheder og foreninger i Århus en forståelse af, at ÅFS Centret kan tilbyde langt mere end firmasport, og at lokalerne kan lejes af alle interesserede.
"Lokaliteterne kan tilpasses efter ønske, næsten uanset hvilket arrangement, man har planer om at afholde. Vi kan også indlægge forskellige sportsaktiviteter i det enkelte arrangement, så deltagerne får en udfordrende oplevelse ved siden af."
Relevant information
http://www.aafs.dk
Firma
Århus Firma Sport
Paludan Müllers Vej 110
8200 Århus N,
Danmark
86 78 62 22
86 78 62 22
http://www.aafs.dk