Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/01-11   -   Pressemeddelelse

En firmaidrætsklassiker kommer til byen

Firmasporten inviterer til "Kom og vær med" stævne, der hvert år samler op mod 1.000 firmaidrætsudøvere i Svendborg. Tilmeldingen lukker fredag den 7. januar.

Svendborgensere, fynboer, folk fra andre dele af landet og sågar fra vores nabolande Tyskland og Sverige er formentlig godt i gang med træningen og forberedelserne til årets traditionsrige firmaidrætsweekend i Svendborg, der i år finder sted den 12.-13. februar. "Kom og vær med" stævnet, som har eksisteret i årtier, byder i 2011-udgaven deltagerne på åbne stævner i fodbold, håndbold, billard, badminton, dart og bowling. Stævnerne foregår i haller i Svendborg og på Tåsinge, som den anden weekend i februar kommer til at summe af sport, glæde og firmaidrætsdyst mellem de op mod 1.000 deltagere, som stævnet typisk samler.

Der er tale om et åbent stævne, hvor alle kan deltage, og som ikke kræver medlemskab af en lokal firmaidrætsforening. Tilmeldingen foregår via tilmeldingsblanket på www.firmasport.dk og sidste frist er fredag den 7. januar.

Zumba og Powerhoop nyt på programmet i 2011
Som noget nyt kan man også prøve Zumba og Powerhoop til "Kom og vær med" i år. De to nye populære aktiviteter tilbydes hver en time både lørdag og søndag i Arena-hallen ved Sundhøjskolen med plads til 25-100 deltagere pr. time.

"Kom og vær med stævnet bygger på både tradition og fornyelse. Stævnerne i de klassiske idrætter er med hvert år, og i år vil vi så gerne give mulighed for at deltage i helt nye tilbud som Zumba og Powerhoop, der måske kan være interessant for nogle af dem, der ellers ikke plejer at deltage i stævnet", fortæller John Vedstesen, der er formand for Svendborg Firma Sport.

Aftenfest med live-musik i SG-hallen
Stævnerne i "Kom og vær med" kører fra morgenstunden lørdag og søndag den 12.-13. februar, og lørdag aften mødes alle deltagerne til aftenfest i SG-hallen, der byder på god mad, musik, dans og disko. Overnatning skal man selv sørge for at bestille, men Svendborg Firma Sport er gerne behjælpelig med kontaktoplysninger til flere af byens hoteller og vandrerhjem.

Tilmelding til både stævner og aftenfest sker via tilmeldingsblanket www.firmasport.dk - senest fredag den 7. januar. Yderligere oplysninger kan fås hos Svendborg Firma Sport på tlf. 62 22 58 09 eller e-mail svendborg@firmasport.dk.

Relevant information

http://www.firmasport.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Svendborg Firma Sport
Tåsingehallen
5700 Svendborg, Danmark

  20 72 68 99
  20 72 68 99

http://www.firmasport.dk

Modtag nyheder fra Svendborg Firma Sport på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater