Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/04-02   -   Pressemeddelelse

Dansk Dataforening: Hjemme-pc ordning giver mulighed for at flere får it-kompetencer

Folketinget har i dag vedtaget lovforslaget om etablering af en ny hjemme-pc ordning. Ordningen skal ses som en erstatning af den gamle, som SR-regeringen nedlagde i 2000. Ifølge den gamle ordning fik 226.000 danske familier en hjemme-pc.

Dansk Dataforening er tilfreds med at en ny ordning nu er etableret. Hvis Danmark skal gøre sig forhåbninger om at være en førende it-nation, kræver det, at alle har adgang til en pc og hvad er mere naturligt end at det foregår fra hjemmet, hvor alle i familien kan få gavn af den. Dansk Dataforening forventer, at det vil være med til at fremme anvendelsen af it generelt i samfundet. På den måde er det et vigtigt skridt på vejen mod netværkssamfundet.

Dansk Dataforening er tilfreds med at der ikke bliver et krav om at der skal være en opkobling til virksomhedens it-systemer i ordningen. Dette skyldes, at en lang række virksomheder har set det som en stor it-sikkerhedsmæssig risiko, at følsomme data skulle gøres tilgængelige via en hjemmearbejdsplads. Denne tankegang kan Dansk Dataforening godt følge. På den anden side er det vigtigt, at udviklingen mod et informationssamfund med bredbåndsadgang for alle ikke stoppes.

En ny hjemme-pc ordning vil betyde at flere danskere får adgang til en pc og dermed også ønsker at få it-kompetence. En af de oplagte muligheder er at tage et PC-kørekort, der giver grundlæggende færdigheder i anvendelsen af it. Hvis man allerede har et PC-kørekort, kan man få opgraderet sin viden ved at tage nogle af de mere avancerede moduler, der tilbydes i PC-erhverv konceptet. Læs mere om PC-kørekort og PC-erhverv på http://certificering.ddf.dk. Dansk Dataforening står for udviklingen af begge koncepter. Hjemme-pc ordningen giver arbejdsgiveren mulighed for at lade indtil 25 pct af hjemme-pc ordningens samlede omkostninger gå til it-uddannelse.

Yderligere oplysninger om foreningens holdning kan fås hos Tony Franke, direktør Dansk Dataforening, mobil 40 62 15 60, eller i foreningens sekretariat hos politisk konsulent Anders Sparre, tlf. 33 11 15 60.

Relevant information

http://www.ddf.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Dataforening
St. Kongensgade 59 A
1264 København K, Danmark

  33 11 15 60
  33 11 15 60

http://www.ddf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Dataforening på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire