Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/05-11   -   Pressemeddelelse

Fokus Vestafrika byder på alt godt fra Vestafrika - Verdenskulturcentret - Nørre Alle 7 - Søndag d. 29. maj 12.00 - 22.00!

Living-Village har, sammen med VerdensKulturCentret på Nørrebro, taget initiativ til at arrangere et oplysningsmaraton med information, workshops, musik, oplæg, videndeling, god mad og dialog - kort sagt en 'non-profit' festdag, hvor vi sætter Fokus på Vestafrika.

Information & Dialog
Dagen skal bidrage til, at flere får kendskab til, hvordan livet tager sig ud i Vestafrika. Med foredrag, film, musik, dialog og en masse andre aktiviteter vil vi give den brede befolkning et bedre indblik i, hvordan det er at leve i de 17 lande, der tilsammen kaldes Vestafrika, i en tid, hvor Vestafrika for alvor trænger til at blive sat på dagsordenen. VerdensKulturCentrets gård er i dagens anledning omdannet til markedsplads for viden og information, hvor man kan besøge en masse NGO'er, foreninger og projektmagere, der alle øser ud af deres viden om Vestafrika, suppleret med ekspertforedrag om emnet. Du kan møde Masangas Venner, Computer Aid to Ghana, Karambenor, Genvej til udvikling, Rainbow Caravan Projekt, Dansk - Algiers Venskabsforening, Danafrika Kultur, African Footprint, DMF, Sct. Georgs Gilderne (Gambia Projekt), Master Drummer Sylvester Yawo Agbedoglo, Niger Tea House, Living- Village.com, Genbrug til syd (Mellemfolkeligt Samvirke) og Multicenter Syd. Her kan man høre om de vestafrikanske lande og de støtteprojekter, der allerede er etableret, og man kan gribe muligheden for at engagere sig aktivt i forenings- eller hjælpearbejde og nye projekter, der bidrager til et bedre liv for vestafrikanere.

Musik & Workshops
Når man siger Vestafrika, siger man også musik! En perlerække af musikere har sagt ja til at støtte Fokus på Vestafrika, og vi er derfor stolte af at kunne præsentere Alain Apoloo, Ensemble Münchhaussen - Afrikansk Suite, Basiro Suso, Pierre dørge & New Jungle Orchestra Trio feat. Ayi Solomon & Ayi Solomon Solo, der alle stiller op frivilligt og sætter dansegulvet i kog for at støtte den gode sag. Sange fra Broen kigger også forbi med et hav af gæster: Verdens Sirener, *beat it* thursdays, Tahir 'Tatrix' Dalager, Balthasar, Mund de Carlo, Asil Alkhaldi, La Familia Flamenca & Aïda. Der bliver også rigeligt at gøre for de små, der kan komme til workshop med Sylvester Agbedoglo og lære at spille på vestafrikanske trommer og opføre en koncert for forældre og resten af publikum.

Mad & Magi
Det bliver en lang dag, så mad må der til! Vestafrika ligger Thomas Randsøs hjerte meget nær. Han har rejst meget i Guinea og har ladet sig inspirere af den rige madkultur, der udfolder sig dér. Denne viden stiller han gratis til rådighed på en dag, hvor også gryderne kommer i kog med et udvalg af specialiteter fra Vestafrika tilsat et særligt touch af magi - eller måske intuitiv opskriftsanarki, som Thomas sætter i højsæde.
Menuen står om dagen på grillet kylling og bananspyd med spinat og dadel/ingefær chutney i baguette. Om aftenen kan vi friste med oksegryde med kartoffel, banan, kikærter, tomat, jordnød, abrikos, spidskommen, koriander og chili, samt fladbrød.

Fokus på Vestafrika er arrangeret af Living-Village i samarbejde med VerdensKulturCentret og de mange deltagende organisationer og enkeltpersoner, der støtter op om dagen.

Living-village er en NGO organisation, der arbejder på at forbedre forholdene for fattige i den nordøstlige del af Guinea. Vi mener at alle mennesker bør have adgang til uddannelse, og adgang til de mest basale sundheds ydelser. Living-village blev dannet i 2007. Vi har primært arbejdet i landsbyen Kiniébakoro, hvor projektet startede i sin tid med et hospitalsbyggeri. Alle projekter er baseret på lokale initiativer.

Fokus på Vestafrika foregår i VerdensKulturCentret :: Nørre Allé 7 :: 2200 København N :: tlf. 82205140

Relevant information

http://www.living-village.com


Pressekontakt


Firma

Living Village
Hyldestubben 1
2730 Herlev, Danmark

  2326 9366 / 4444 4480
  2326 9366 / 4444 4480

http://www.living-village.com

Modtag nyheder fra Living Village på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire