Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/10-08   -   Pressemeddelelse

Udfordringer til de stærke elever i erhvervsuddannelserne

Dansk Industri har gennemført en undersøgelse, som viser, at eleverne på erhvervsuddannelserne synes, at uddannelsesniveauet er for lavt. Set med Danske Erhvervsskolers øjne skyldes det, at de politiske ønsker om rummelige uddannelser med appel til både stærke og svage elever ikke ledsages af tilstrækkelige økonomiske ressourcer.

Der findes rent faktisk redskaber (trin- og niveaudeling) til at udfordre både toppen og bunden i uddannelserne, men differentiering og kvalitet koster penge. Danske Erhvervsskoler bakker derfor op om kravet fra DI, LO, S og SF om flere penge til erhvervsuddannelserne, og foreningen har ved flere lejligheder påpeget, at globaliseringsmidlerne til frafaldbekæmpelse er utilstrækkelige.

Erhvervsuddannelserne er vigtige for erhvervslivet og Danmarks konkurrenceevne. Desuden er uddannelserne en vigtig brik i bestræbelserne på at nå den politiske målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.

Formanden for Danske Erhvervsskoler, Ingo Østerskov, udtaler: "Politikere, organisationer og erhvervsskoler har et fælles ansvar for, at der er udfordringer nok til de stærke elever i erhvervsuddannelserne, og vi vil naturligvis gerne samarbejde med parterne om at finde gode løsninger, både hvad angår skoleundervisningen og praktikken".

Relevant information

http://www.danskeerhvervsskoler.dk


Pressekontakt


Firma

Danske Erhvervsskoler - erhvervsskolernes ledere
Ny Vestergade 13, 3. sal
1471 København K, Danmark

  333 77 880
  333 77 880

http://www.danskeerhvervsskoler.dk

Modtag nyheder fra Danske Erhvervsskoler - erhvervsskolernes ledere på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater