Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/09-08   -   Pressemeddelelse

Nyetablerede Dantherm Power Inc. Skal leverer miljøvenlige og pålidelige nødstrømsløsninger til det Nordamerikanske marked

Tele- og bredbåndsoperatører i Nordamerika får nu bedre adgang til nødstrømssystemer, der lever op til nye krav til pålidelighed, øget driftstid og miljøvenlighed. På baggrund af Dantherm Power A/S's succes i Europa siden 2003 etablerer virksomheden, som er en af verdens førende inden for brændselscellebaserede nødstrømssystemer, sig nu i USA som Dantherm Power Inc. for bedre at kunne betjene sine nordamerikanske kunder.

Det oprindelige moderselskab, Dantherm Air Handling A/S, er allerede velkendt i Nordamerika og har i over ti år været en vigtig leverandør til televirksomheder verden over. Hvert år producerer virksomheden mange tusind klimastyringsenheder til afkøling af elektronikken i det Telco OEM-udstyr, der driver verdens netværk. Dantherm Powers kommercielle brintdrevne nødstrømssystemer leverer den høje pålidelighed, som er påkrævet for at sikre netværkstilgængelighed døgnet rundt, selv under strømafbrydelser, så nu kan virksomheden tilbyde sine nordamerikanske kunder både kølesystemer og nødstrømsløsninger, hvorved den imødekommer teleindustriens ønske om at reducere antallet af leverandører.

"USA er et stort marked i vækst, så det er naturligt for os at styrke virksomhedens position der. Ved at investere i vores tilstedeværelse på dette marked sikrer vi, at vi kan følge med i udviklingen i vores kunders behov," forklarer Per Albæk, der er CEO for både Dantherm Power A/S og Dantherm Power Inc. Denne opfattelse deles af Tom Ollila, der er Business Development and Market Manager (forretningsudviklings- og markedschef) i det nyetablerede selskab: "Ved at etablere Dantherm Power Inc. i USA kommer vi tættere på vores kunder. Lokal tilstedeværelse sikrer, at vores produkter tilpasses de specifikke lokale krav," understreger han. Desuden forbedres virksomhedens evne til at yde optimal service og support over for de nordamerikanske kunder.

Fremtidens teknologi findes allerede
Efter orkanen Katrina er kravene til nødstrømssystemer til kommunikationsnetværk blev strammet betydeligt af både industrien og myndighederne (f.eks. Federal Communications Commission, FCC). Sådanne katastrofer såvel som mindre alvorlige strømafbrydelser lægger pres på de trådløse netværk, som får større og større betydning for de mennesker, der bruger dem.

"Dantherm Powers nødstrømssystemer er meget pålidelige og har driftstider på langt over de otte timer, som FCC anbefaler. Desuden kræver vores anlæg mindre vedligeholdelse, samtidig med at de støjer mindre og afgiver færre forurenende stoffer end traditionelle nødstrømsløsninger som f.eks. batterier og dieselgeneratoranlæg," forklarer Per Albæk.

Det nye selskab får hovedkontor i Spartanburg, South Carolina, sammen med søsterselskabet Dantherm Air Handling. "Dantherm Air Handling leverer allerede kølesystemer til teleindustrien, så vi har den optimale beliggenhed til at yde vores kunder en bedre service ved at udnytte den synergi, der er forbundet med et solidt fodfæste på et så betydningsfuldt marked," siger Per Albæk.

Dantherm Power er en af de første virksomheder på verdensplan, som har gjort brint- og brændselscelleteknologi konkurrencedygtig i forhold til traditionelle backupløsninger. Med etableringen i USA kan Dantherm Power nu tilbyde sine nordamerikanske kunder fordelene ved den miljøvenlige og pålidelige teknologi.

Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:

Europa:
Per Albæk, CEO
Dantherm Power A/S & Dantherm Power Inc.
Telefon: + 45 96 14 37 20

Nordamerika:
Tom Ollila, Business Development and Market Manager
Dantherm Power Inc.
Telefon: +1 (781) 789-6160
www.dantherm-power.com

Relevant information

http://www.dantherm-power.dk


Pressekontakt


Firma

Dantherm Power A/S
Majsmarken 1
9500 Hobro, Danmark

  88 43 55 00
  88 43 55 00

www.dantherm-power.com

Modtag nyheder fra Dantherm Power A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater