Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/06-12   -   Pressemeddelelse

Dantherm Power leverer 50 brændselscellesystemer til teleselskab i Kina

Det er efter en ihærdig indsats lykkedes Dantherm Power i Hobro at bliver udvalgt til at levere 50 nødstrømforsyninger baseret på brændselsceller og brint til verdens største telekommunikations selskab, China Mobile med 670 millioner abonnenter.

Leverancen ses som en første prøveordre, der for Dantherm Power selvsagt har meget spændende perspektiver.

Dantherm Power meddeler, at de dansk-udviklede nødstrømforsyninger nu officielt er godkendt af China Mobile for installation i firmaets mobiltelefon netværk ved 30 mobiltelefon master. På 20 af stationerne skal der integreres 2 stk. og på de resterende skal der monteres 1 stk. af Dantherm Powers DBX2000 nødstrømforsyninger. Aftalen er kommet i stand gennem Azure, Dantherm Powers partner i Kina, efter flere års tæt samarbejde på dette marked.

Vellykket installation og drift af de 50 systemer forventes at føre til kommerciel implementering af Dantherm Power systemerne i en betydelig del af China Mobiles netværk. China Mobile leverer mobile tale- og multimedietjenester gennem sit landsdækkende telenet. Selskabets 670 millioner abonnenter udgør det største kundeunderlag blandt alle mobiltelefoniudbydere og udgør ca. 70 % af markedet på det kinesiske fastland. Kina er det største mobilmarked i verden.

I alt 50 DBX2000 nødstrømssystemer bliver leveret af Dantherm Power til installation i 30 basestationer. Installationen begynder i juni og forventes at løbe i flere måneder. Installation kommer til at foregå forskellige steder i Kina - herunder Beijing, Shanghai, Shenzhen og Xinjiang. Lokal integration sikres gennem samarbejde med Azure Hydrogen Energy Science and Technology Corporation (Azure), der er Dantherm Powers partner i Kina. Azure har modtaget formel tilkendegivelse fra China Mobile på testen, som vil fokusere på integration og holdbarhed af brændselscelle system som en udbredt erstatning for eksisterende blysyrebatterier placeret på udendørs telecom basestationer inden for China Mobiles netværk.

China Mobile har i en række år satset på et bæredygtigheds-program og begyndte at udgive Corporate Sustainability Reports i 2007. China Mobile er det eneste selskab fra det kinesiske fastland, som er repræsenteret i Dow Jones, bæredygtigheds-index. Selskabet er aktivt i udviklingen og anvendelsen af miljøvenlige løsninger med lav CO2 udledning, og anvendelsen af brændselscelle nødstrømsløsninger er en del heraf.

Udviklingen af brændselscellesystemet er foregået med støtte fra det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, under den danske Energistyrelse (www.ens.dk). Større teknologiske gennembrud blev desuden gjort mulige af det dansk-canadiske samarbejdsprojekt "CanDan" med støtte fra EUDP. Nødstrømforsyningen DBX2000 hører til blandt de brændselscelleprodukter Dantherm Power har udviklet under CanDan programmet.

Om Dantherm Power
Dantherm Power udvikler og producerer nødstrømssystemer og mindre kraftvarmesystemer baseret på brændselscelleteknologi. Dantherm Power har hovedsæde i Hobro, og er ejet af Ballard Power Systems (www.ballard.com), Dantherm A/S og Danfoss A/S. Mere information om Dantherm Power kan findes på www.dantherm-power.com.

Relevant information

http://www.dantherm-power.dk


Pressekontakt


Firma

Dantherm Power A/S
Majsmarken 1
9500 Hobro, Danmark

  88 43 55 00
  88 43 55 00

www.dantherm-power.com

Modtag nyheder fra Dantherm Power A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater