16/09-10
-
Pressemeddelelse
Himlen over Toscana
Himlen over Toscana
Af Ferenc Máté
Oversat fra engelsk af Ursula B.Hansen
328 sider, kacheret omslag med flapper
Kr. 299,- inkl. moms
Udkommer torsdag 23. september 2010
ISBN 978 87 7940 036 8
didactica travel
Et eventyr i Toscana"Ved du hvad?," sagde Candace, "jeg er ved at være træt af at drage videre fra sted til sted. I femten år har vi været på farten. Jeg vil gerne slå mig ned. I et lille hus med nogle frugttræer og en køkkenhave."
"Det lyder rart," sagde jeg.
"Området er smukt, maden den bedste, folk her er storartede, kunsten endnu bedre. Koncerter i kirker og i slotte. Jeg kan skrive, du kan male. Selv vejret er perfekt. Hvad mere kan man ønske sig?"
Denne samtale har forfatteren Ferenc Máté med sin hustru, Candace, på en solhed dag i september 1987.
Og disse ord bliver begyndelsen til et eventyr i Toscana.
Efter en tids søgen finder ægteparret det ideelle hus ved foden af bjergbyen Montepulciano. Og her er alt, hvad en drømmer kan drømme om: Solrige dage, fløjlsbløde nætter og en jord, der giver sine brugere fuldmodne grønsager, druer til kostelige vine og olivenfrugter til verdens rigeste olie.
Eventyreren Ferenc MátéFerenc Máté er født i Ungarn og har bl.a. levet i Californien, Paris, på Bahamas og i New York. Han har arbejdet i et jernbanesjak, været bådebygger, fotograf, dæksmatros og forlægger. Blandt hans mange bøger kan ud over nærværende internationale bestseller, Himlen over Toscana, Mátés første udgivelse i dansk oversættelse, nævnes A Vineyard in Tuscany, kultklassikeren A Reasonable Life og romanen Ghost Sea.
Han bor nu med sin familie i et nedlagt kloster fra det 13. århundrede og passer sine oliventræer og sin vingård i Montalcino, Italien, den fabelagtige Brunellos hjemby midt i Toscanas bjerge.
Vin og fodboldDa Ferenc Máté og Candace for første gang støder på en flaske Brunello fra Montalcino, er disse navne lige så velkendte for dem som fodbold for en marsbeboer.
Senere er familien Máté kommet gevaldigt efter det og fremstiller i dag deres egen Brunello, en af Italiens store vine.
International bestsellerHimlen over Toscana er udgivet i 14 lande på ni forskellige sprog og er blevet godt modtaget af den internationale presse. Her er nogle uddrag fra den amerikanske:
"En historie om at finde sig selv ... og samtidig fortæller den en masse om Toscanas landskaber, folk og, heldigvis, mad." The Philadelphia Inquirer
"... uimodståeligt tiltrækkende ... en charmerende ... levende fortælling ..." Washington Post
"En munter og sorgløs selvbiografi ... Máté inkluderer i stemningsfulde skildringer af det skønne landskab et væld af mundvandsdrivende menuer med italiensk mad og vin fra Toscana. "Publishers Weekly
Pressemateriale: www.didactica.dk/presse
Relevant information
http://www.didactica.dk