ArtzyBoi Music vil markedsføre musikere på nye vilkår
ArtzyBoi Music er et selskab som administrerer og markedsfører musikere. Initiativet stammer fra sangeren og tekstforfatteren BMcK, producerteamet Mikstüres og deres fælles manager Nicolas Tristan.
Intet initiativ uden handling De 4 initiativtagere og venner, har indset at de store, etablerede pladeselskaber kan være svære at komme igennem til. Samtidig får de der kommer igennem nåleøjet, ikke altid tilbudt vilkår som de er tilfredse med. "Man kan enten læne sig tilbage og konstatere at det er et umuligt projekt og sprede sin galde over musikbranchen, eller man kan tage initiativ og skabe sin egen chance - ArtzyBoi Music er for os dette initiativ", udtaler Nicolas Tristan.
Musiker og manager i tæt samarbejde ArtzyBoi Music varetager som udgangspunkt de samme opgaver som pladeselskaberne, men med få vigtige forskelle: Musikeren er med i den kreative fase omkring etableringen af hans karriere. Dette sikrer at der ikke skal gås på kompromis med egen identitet og kunst. Derudover, tager ArtzyBoi Music ikke ejerskab over musikernes masters, hvilket giver musikerne en bedre mulighed for at kunne leve af deres musik i fremtiden.
Aktuel udgivelse Første udgivelse fra ArtzyBoi Music er singlen "Summer", som er et klassisk, optimistisk pop-hit. Denne beskrivelse af nummeret falder dog helt ved siden af, når man efterfølgende hører de tre tilhørende remixes. Luis Ronco, StäffyBoi og Bryan Cohren er producerne bag disse remixes. Fælles for de tre versioner er en hård, men samtidig melodisk, elektronisk kant. Til Luis Roncos remix, har de talentfulde FIL KOLINS produceret en video, som er skudt i en mørk og dyster skov på Møn.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.