11/12-12
-
Pressemeddelelse
Din bil er en accessory
Piger vil have personlige og indviduelle biler. Derfor giver de deres lille ny en makeover. "Vi oplever mere og mere, at det er piger, der vil style deres bil. De vil gerne have noget, der er individuelt og ser anderledes ud", siger Kim Holst, der er indehaver af auto-læder.dk og lever af at indrette indviduelle læderkabiner til nye og ældre biler. Forklaringen på, at pigerne er begyndt at style deres bil, ligger i tidsånden, hvor det gælder om at skille sig ud fra mængden.
"Mange piger føler, at bilen er en accessory på linje med et bælte eller en taske", siger han og forklarer, at pigerne har et ønske om, at deres biler skal være personlige og have karakter. Typisk er det de mindre bilmodeller som Fiat 500 og Citroen C1, pigerne vil opgradere med specialfremstillede læderkabiner.
"Der er prestige i at have en individuel bil. Det kan godt være, at man har valgt at køre i en lille bil, men det er ikke fordi, man ikke har råd til en større", siger Kim Holst. Han forklarer, at pigerne typisk falder for de små, praktiske og rappe bilmodeller, men samtidig gerne vil forkæle sig selv og bilen med lidt ekstra luksus i form af lædersæder og -kabine.
Pigerne vælger typisk læder i skarpe farver, anderledes syninger, imiteret slangeskind, kunstlæder eller måske endda brodderier. Mulighederne er mange. Auto-læder.dk kan skræddersy læderkabiner til næsten 100 procent af alle bilmodeller siden 2000 og langt de fleste modeller fra 1990"˜erne. Faktisk oplever Kim Holst, at der er en stigende efterspørgsel efter læderkabiner til klassiske biler, der skal forkæles.
En opgraderet læderkabine betyder ikke kun ekstra køreglæde i den periode, man ejer bilen. Læderindtræk betyder også, at bilen har merværdi, hvis den på et tidspunkt skal sælges videre til en anden pige, der vil have en bil, der ikke er fra bilfirmaernes standardkatalog.
Auto-læder.dk syr specialsæder til alle bilmærker og -modeller. Det betyder, at der stort set ikke er grænser for, hvor mange forskellige løsninger, der er til hver bilmodel. En VW Touran har for eksempel 16 forskellige kabinemodeller, mens kunderne kan vælge mellem 24 forskellige slags læder, ligeså mange forskellige sytråde og dertil kommer kombinationen af forskellige lædertyper og -farver. Resultatet er en million forskellige kabineløsninger.
En ny, personlig og individuel læderkabine koster cirka 20.000 kroner.
Læs mere på auto-laeder.dk eller holstleder.de
Relevant information
http://auto-læder.dk