19/11-07
-
Pressemeddelelse
Kåring af årets Unge erhvervsleder i Århus
JCI Marselis står bag erhvervsleder-prisen "Årets Unge Erhvervsleder" i Århus.
Kåringen finder sted tirsdag d. 20. november kl. 17.00
I Århus vil der igen i år blive kæmpet om at modtage prisen som Årets Unge Erhvervsleder. Prisen tildeles en ung leder, der har skabt beundringsværdige resultater sammen med og gennem andre mennesker.
Arrangøren er JCI's Marselis-afdeling i Århus og målet er ikke til at tage fejl af: "Vi vil gerne sætte Århus på "ledelses-landkortet" ved at vise, at der findes et godt ledelsespotentiale her, siger, Christen Stenild. Arrangementet afholdes i en af Århus' højeste bygninger - det 70 meter høje KPMG-hus.
Dommerkomitéen består blandt andet af Direktør Professor Steen Hildebrandt, Partner i KPMG Claus Hammer-Pedersen og har som komiteformand Ebbe Bouman, stifter af Cultivator. Ebbe Bouman giver projektet følgende ord med på vejen: "Det er dejligt, at Junior Chamber er med til at fokusere på og hædre unge ledere, som tør tage del i og ansvar for, at Århus markerer sig stærkere og stærkere".
Sidste års vinder af prisen, Direktør for Attractor, Thorkil Molly Søholm, er også med i dommerkomitéen, og han udtaler: " Personligt var kåringen en vigtig og forpligtende begivenhed i min udvikling som leder. Og for min ledelseskonsulentvirksomhed var det naturligvis meget positivt, at vi fik priser for vores eget ledelsesarbejde." Det er netop dette skulderklap, JCI gerne vil give en ung århusiansk erhvervsleder og samtidig sætte fokus på dygtige ledere i Århus.
Dommerkomitéen har på deres voteringsmøder indsnævret kandidatfeltet til fire personer, der alle er i besiddelse af en meget interessant og lovende erhvervskarriere. Kandidaterne er følgende CEO, Theresa Blegvad fra Insights Danmark, Stifter Jonathan Løw fra Engodsag, Direktør Rene Damkjer fra Agro Business Park samt Direktør, Jon Flintholm, Globel A/S.
Den 20. november kl. 17.00 afsløres, hvem af de fire fremragende kandidater, der får titlen Årets Unge Erhvervsleder i Århus 2007. Her vil der være indlæg ved blandt andet Borgmester Nicolai Wammen og adm. Direktør for Nyhedsavisen, Morten Nissen.
Ønskes yderligere information om arrangementet, kan der tages kontakt til Christen Stenild på tlf. 20 93 89 05 - og det er også muligt at søge yderligere information på hjemmesiden: www.aaretsungeerhvervsleder.dk. Publikum kan tilmelde sig arrangementet ved at sende en mail til: aue@jcimarselis.dk. Det er naturligvis gratis at deltage!
JCI MARSELIS
JCI Marselis er en del af en global organisation, der gennemfører projekter indenfor områderne business, samfund, uddannelse og internationale forhold. Vi udvikler os både professionelt og personligt, fordi vi lærer gennem træning og aktiv deltagelse i projekter og aktiviteter for os selv og vores samfund. Vi netværker lokalt, nationalt og internationalt i projekter og på kongresser. Vi tror på at udfordringer sammen med andre, giver udvikling og personligt udbytte.
JCI Danmark er partipolitisk uafhængig og religiøst neutral.
Relevant information
http://www.aaretsungeerhvervsleder.dk