Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/03-05   -   Pressemeddelelse

Stillingsblokade

Dansk Musiker Forbund har valgt at bede sine medlemmer om ikke at søge de nyopslåede stillinger på de to københavnske musikkonservatorier.

DMF finder det fuldstændigt useriøst at den danske regering gennemfører en lov der skal beskytte tidsbegrænset ansatte med den konsekvens at alle, der har været forlænget 2 gange, afskediges.

I henhold til en artikel i Berlingske Tidende skulle kulturministeriet have udtalt at EU direktivet der er baggrund for den danske lov skulle være urokkeligt.

DMF undrer sig over den udmelding. DMF har ikke kunnet få kontakt til ministeriet pga. påskeferie i ministeriet.

DMF mener også at EU direktivet bør være urokkeligt, vi mener bestemt at ministeriet skal følge dansk lovgivning og opfylde kravet om at forhindre misbrug af tidsbegrænset ansatte. Ikke ved at afskedige dem og lave omgåelsesordninger, men at opfylde intentionerne og give de tidsbegrænsede den beskyttelse som de fastansatte har.

DMF har som følge af det tidspres der er blevet skabt ved, at konservatorierne har slået ganske få faste deltidsstillinger til besættelse efter påske, fundet det nødvendigt at bede medlemmerne af Dansk Musiker Forbund om ikke at søge stillingerne.

DMF er dybt forundret over at ingen - hverken konservatorier eller ministerium - har inddraget DMF på et langt tidligere tidspunkt. Der kan ikke findes en forhandlingsløsning med mindre man forhandler og DMF opfordrer ministerium/konservatorier til øjeblikkeligt at komme til forhandlingsbordet.

Relevant information

http://www.dmf.dk


Pressekontakt


Firma

Atlantic Music Event v./ Dansk Musiker Forbund
Sankt Hans Torv 26
2200 København N, Danmark

  +298 351351
  +298 351351

http://www.nlh.fo

Modtag nyheder fra Atlantic Music Event v./ Dansk Musiker Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater