Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/12-06   -   Pressemeddelelse

Årets musikfoto -ungt talent løb med prisen!

Må først offentliggøres 1. januar 2007.

Dansk Musik Årbog har kåret Årets Musikfoto 2006.
Vinderfotografen er det unge talent Mads Lending, der løb med prisen foran mere end 80 deltagende danske professionelle fotografer. Billedet kan ses på forsiden af den netop udkomne Dansk Musik Årbog, der er musikbranchens mest benyttede opslagsværk.
På Dansk Musik Årbogs hjemmeside www.musikinfo.dk kan man desuden kan se en række af de andre højst placerede fotos i konkurrencen.

82 professionelle fotografer havde tilmeldt sig årets konkurrence og der var i alt 598 musikbilleder til bedømmelse. Konkurrencen afholdes med hjælp fra Pressefotografforbundet i Danmark og niveauet er højnet betydeligt i forhold til tidligere.

Det betød at det var en hård opgave for dommerkomiteen, der bestod af Jasper Carlberg (fotograf), Steen Tronsgaard (fotograf), Tine Ålsbøl (redaktionschef Scanpix), Martin E. Frederiksen (grafiker Par No. 1) og Nils Harbo (redaktør Dansk Musik Årbog). Dommerkomiteen havde yderst forskellige referencer og finalerunden var hård, men man valgte årets billede bl.a. fordi motivet og situationen var meget speciel og tydeligt skilte sig ud fra en række af de andre indsendte fotos.

Formand for dommerkomiteen, redaktør Nils Harbo, siger om vinderbilledet: "Billedet udstråler kaos og energi, i overensstemmelse med musikernes udfoldelse på billedet. Og det tåler nærmere beskuelse, er interessant at tale med andre om og kan bære at blive set mange gange. For mange vinder billedet måske også ved nærmere gensyn."

Billederne er indsendt anonymt, men hele tre billeder af Mads Lending var med i den endelige finale, hvor ti fotos slutteligt blev bedømt.
Nils Harbo siger: "Det fortæller lidt om Lendings format, at hele tre billeder kan nå så langt. Og viser at han med vinderbilledet ikke blot er "faldet med kameraet" i et unikt øjeblik, men er en seriøs og søgende fotograf, der vil fortælle en anderledes historie."

Mads Lending er 20 år, bor i Gentofte og har kun fotograferet i 3 år:
"Mine favoritbilleder er billeder der fortæller historier, i stedet for kun at vise situationer. Billeder som man ikke bliver færdig med at afkode på få sekunder", siger han. "Så at jeg vandt prisen er - udover at være fantastisk i sig selv - også et lækkert klap på skulderen, der fortæller, at jeg med min nye billedstil faktisk får underholdt andre end mig selv!"
www.lending-photo.dk

Udover æren som årets bedste musikfotograf vinder Mads Lending 5.000 kr.

· Læs mere om vinderfotografen og konkurrencen i Dansk Musik Årbog 2007.

· Pressemeddelelse og pressefoto i høj opløsning, til brug for tryk, kan downloades på følgende adresse: www.musikinfo.dk/Default.asp?ID=117

· De øvrige, bedst placerede fotos kan ses her: www.musikinfo.dk/Default.asp?ID=116

Relevant information

http://www.musikinfo.dk


Pressekontakt


Firma

Atlantic Music Event v./ Dansk Musiker Forbund
Sankt Hans Torv 26
2200 København N, Danmark

  +298 351351
  +298 351351

http://www.nlh.fo

Modtag nyheder fra Atlantic Music Event v./ Dansk Musiker Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire