Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/08-08   -   Pressemeddelelse

Operachef får hæderspris

Dansk Musiker Forbund har i dag overrakt chefen for Jyske Opera, dirigenten og basunisten Giordano Bellincampi Forbundets hæderspris. Forbundsformand Anders Laursen begrundede tildelingen:
"Giordano Bellincampi får Dansk Musiker Forbunds hæderspris for sin flotte musikkarriere og siden hen som succesrig dirigent og operachef. Det aftvinger respekt og tillige glæde, at Giordano Bellincampi forener så mange af musiklivets funktioner og roller, og stadig får det til at lykkes på sin særlige, runde måde. Ikke mindst for sit kæmpe arbejde og sine høje standarder i alt dét han arbejder med rent musikalsk, får han DMF's hæderspris.

Giordano Bellincampi er født i Italien, men opfostret i det danske musikliv. Som basunist i Tivolis Harmoniorkester og DR's Bigband sikrede han, sammen med DMF, orkestrets musikere ordentlige arbejdsbetingelser. Senere er han sprunget ud som dirigent bl.a. for Sjællands Symfoniorkester og Det Kgl. Kapel, og er i dag i gang med en blomstrende international dirigentkarriere. I dag fungerer han som leder af den Jyske Opera, hvor han har bragt orden i økonomien og sikret Jyske Opera som institution. Bellincampi fungerer tillige som formand for Kunstrådets musikudvalg.
Med prisen følger 40.000 kr.

Fakta:

Om Dansk Musiker Forbunds hæderspris:
Dansk Musiker Forbunds Hæderspris tildeles hvert år en udøvende musikere eller et orkestre, der har spillet en stor rolle i det danske musikliv. Det være sig musikalsk, politisk, uddannelsesmæssigt, kollegialt, internationalt eller lokalt - musikere, der på den ene eller anden måde har forbedret mulighederne for eller inspireret andre musikere. Derfor bliver prisen også kaldt kollegernes pris.
Ud over æren følger en check på 40.000 kr.
Uddelingen af hæderspriserne for de sidste fire år finder sted ved Dansk Musiker Forbunds kongres, der i denne uge finder sted Randers.

Tidligere modtagere af Dansk Musiker Forbunds hæderspris er bl.a.:
Henrik Goldschmidt (2004), Svend Asmussen (2003), Sjællands Symfoniorkester (2000), Kashmir (1999)
Morten Zeuthen (1996), Flemming Bamse Jørgensen (1998) og TV2 (1994)

Fototekst: Operachef og musiker Giordano Bellincampi får Dansk Musiker Forbunds hæderspris for sit store musikalske og organisatoriske arbejde. Forbundsformand Anders Laursen overrækker.

Relevant information

http://www.dmf.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Atlantic Music Event v./ Dansk Musiker Forbund
Sankt Hans Torv 26
2200 København N, Danmark

  +298 351351
  +298 351351

http://www.nlh.fo

Modtag nyheder fra Atlantic Music Event v./ Dansk Musiker Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire