Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/01-10   -   Pressemeddelelse

Jazzklubben La Fontaine får det blå stempel i videnskabelig undersøgelse

Byens jazzhungrende natteravne har længe vidst det: La Fontaine har alt det der skaber en god jazzkoncert. Men nu er det også videnskabeligt bevist. Musikalsk-antropologisk undersøgelse på Jazzklub kortlægger magien på La Fontaine.

"Musikken er den vigtigste stemnings-skabende faktor, og den har stor betydning for stedet og de folk der kommer der. Publikum ved, at de altid kan forvente jazzmusik i topklasse."
"Magien opstår et eller andet sted imellem publikums forventninger, og musikernes evner til at løfte stemningen helt op under loftet".

Dette er blot nogle af de rosende konklusioner 2 kvindelige studerende er nået frem til i en videnskabelig rapport om københavns ældste jazzklub, La Fontaine.
De to BA-studerende ved Musikvidenskabeligt Institut i København, Hannah Kjærsgaard og HalltóraFridleivsdóttir, har i forbindelse med et bachelor-projekt lavet en musikalsk-antropologisk undersøgelse af La Fontaine.

De to studerende har beskrevet det første møde med La Fontaine således:

"Det første, der slår én, er blandingen af musik og støj der kommer væltende imod en. Vi har efterhånden fundet ud af, at man tit bliver nødt til at mase sig igennem mængden, fordi der er rigtig mange mennesker derinde. De sidder nærmest ovenpå hinanden. Lokalerne har kapacitet til 100 personer på én gang, og det kan godt mærkes at kvoten bliver opfyldt.

Når man så er kommet igennem den første kødrand, bliver man præsenteret for et ret specielt scenarie: Mørkerøde vægge og paneler, slidte plakater på væggene, sorte bænke og mørkebrune café-borde med matchende stole. Rummet er delt lidt op, så at der er et par halve vægge der afskærmer baren, og den bagerste del af lokalet. Scenen ligger lige overfor indgangen, så den er det første man ser når man træder ind. Det er en meget lav scene, ikke højere end et almindeligt trappetrin eller halvandet. De forreste borde står næsten klos op i scenen, så musikere og publikum er i tæt kontakt. Det får også det hele til at virke mere intimt."

Det fremgår af konklusionen, at La Fontaine er et højt værdsat spillested, der leverer musik i topklasse:
"Det har vist sig, at vores informanter (publikum, musikere og personale) er enige om at der som regel altid er god stemning på La Fontaine.

Publikums forventninger til musikken bliver i høj grad indfriet, hvilket er et væsentligt stemningsbærende element på La Fontaine. Der var også enighed blandt informanterne om, at den "magiske stemning" opstår når der er god kontakt imellem publikum og musikere; altså, når musikerne er hurtige til at opfange stemningen blandt publikum, og indstille sin performance derefter.

Magien opstår et eller andet sted imellem publikums forventninger, og musikernes evner til at løfte stemningen helt op under loftet.

Der er stor aldersmæssig spredning blandt publikum, hvilket bliver opfattet som et positivt udtryk for at La Fontaine er et sted hvor der er plads til alle. Fællesnævneren er musikken. La Fontaine er åbent for alle typer af folk.

Vi vil til sidst gerne understrege, at ejeren af La Fontaine har en enorm betydning for stemningen, idet det er ham der ansætter personale og udvælger de musikere der spiller. Publikum er ikke bevidste om den betydelige rolle han spiller for stedet og dets koncept, men personale og musikere har givet tydeligt udtryk for at han er en meget værdifuld drivkraft."

Yderligere oplysninger

Halltora Fridleivsdottir
halltora2@yahoo.dk - 004525717369

Bacheloropgaven blev med held forsvaret i fredags d. 24.1.

Tirsdag d. 2. februar 2010 afholdes den årlige kærlighedserklæring; "Vive La Fontaine". Medvirkende er Henrik Bay, Jesper Løvdahl, Peter Marott, Kjeld Lauritsen, Bob Rockwell, Jacob Fischer, SinneEeg, Morten Schantz m.fl.

Relevant information

http://www.lafontaine.dk/


Pressekontakt


Firma

Atlantic Music Event v./ Dansk Musiker Forbund
Sankt Hans Torv 26
2200 København N, Danmark

  +298 351351
  +298 351351

http://www.nlh.fo

Modtag nyheder fra Atlantic Music Event v./ Dansk Musiker Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire