Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/10-10   -   Pressemeddelelse

Mads Vinding Trio turnerer i Danmark

Mads Vinding Trio med Jean-Michel Pilc & Billy Hart turnerer i Danmark 1.-7. november.

Bassisten Mads Vinding har samlet et drømmehold med trommeslageren Billy Hart og pianisten Jean-Michel Pilc.

Billy Hart er en de helt store gamle kæmper som har spillet med bl.a. Herbie Hancock, Wayne Shorter, Miles Davis, Joe Zavinul, Stan Getz og Chick Corea.
Jean-Michel Pilc er en af de mest spændende stjerner på den amerikanske jazzhimmel. Dette er hans første optræden i Danmark.

Mads Vinding har gennem 45 år været en af vores helt store jazzbassister på verdensplan og derfor kommer selv meget feterede musikere når han ringer. Det gælder trommeslageren Billy Hart som Mads kender fra deres samarbejde med bl.a. Stan Getz og Hank Jones, og ikke mindst den amerikanske pianist Jean-Michel Pilc, der er en de mest lysende stjerner på den amerikanske jazzscene.
Konceptet er en blanding af jazzstandards og originale kompositioner - altid udført med hovedvægten på lyrisk interplay.
De tidligere udgaver af Mads Vinding Trio har vundet flere grammy'er.
Denne nye konstellation bringer sammenspillet op på et endnu højere plan!
Der er tale om musikere der virkelig kan spille musikalsk ping-pong.
Ingen ved hvad der vil ske - men alle har en lynhurtig fornemmelse for at gribe ideer fra hinanden og føre dem videre.
Fundamentet er en fælles jazztradition og lydhørhed.

Forvent en stor og unik oplevelse!

Turneplan november 2010:

1/11 kl 16:30 - Ishøj Kulturskole
2/11 kl 17:00 - Gentofte Hovedbibliotek
3/11 kl 19:30 - Trommen, Hørsholm
4/11 - CD indspilning
5/11 kl 20:00 - SMKS (Jazz Esbjerg)
6/11 kl 21:00 - Huset, Magstræde, København
7/11 kl 16 - Stars, Vordingborg

Følg med på www.mvtrio.blogspot.com

Jean-Michel Pilc (f.1960)
er oprindelig franskmand men flyttede til New York i 1995.
Han har turneret intensivt i hele verden, og spillet med bl.a. Richard Bona, Roy Haynes, Michael Brecker, Martial Solal, Marcus Miller, Kenny Garrett, Lenny White, Mingus Dynasty og Lew Soloff.
Han er bl.a. pianist og musikalsk leder for Harry Belafonte som siger om ham:
"Og lige når du tror, du har hørt det hele, kommer det noget nyt og uforudsigeligt - Velkommen Jean-Michel PILC !
Ud over alt det, der kan siges om hans mesterlige teknik og smukke anslag er det uforudsigelighed, der er centralt for hans bemærkelsesværdige talent.
Man bliver indfanget i hans verden af improvisation, hvor det uventede er konstant."

New York Times skrev:
"Mr. PILC synes at være faldet ned fra himlen fuldt formet, med teknikken og ideerne på plads. Han er en overvældende begavelse - med en Rubik-ternings sans for akkord-substitutioner."


Billy Hart (f.1940)
er en af de helt store amerikanske trommeslagere som har turneret hele verden rundt med folk som Herbie Hancock, Wayne Shorter, Miles Davis, Joe Zavinul, Stan Getz og Chick Corea. Han medvirker på over 500 plader og har også indspillet en række plader i eget navn.
Hvis han ikke er i New York er han enten rundt i verden eller underviser på et af de fem gymnasier og universiteter, hvor han er professor.
Hans sublime trommespil har dannet skole for mange af de nye talenter.
Han mestrer såvel whiskerspillets subtile nuancer som powerjazzens enorme energiudladninger.

Mads Vinding (f. 1948)
er et eksempel på dansk jazz i verdensklasse - et af de absolutte »bas-esser« med mere end 600 pladeudgivelser bag sig. Professionel som 16-årig og husbassist i den legendariske jazzklub, Montmartre, København. Har spillet over det meste af verden, produceret plader, skrevet filmmusik og modtaget en lang række priser. Vinding er højt respekteret i internationale jazzkredse, og listen over de jazzstjerner, han har arbejdet tæt sammen med, udgør et katalog over nutidsjazzens væsentligste kunstnere.
Mads Vinding har modtaget flere priser - 1978 1. pris som bedste solist i den internationale radiokonkurrence Nordring, Ben Webster Prisen i 1982, Palæ's Jazz Pris i 1997 og Launy Grøndahl's hædersgave 2000. Vinder af Jazz Special's læserafstemning 1997 + 2000 samt modtog 3 Grammy'er for bedste CD 2000 i både jazz og folk kategorien.
Fik Django D'or prisen som "Master of Jazz" 2007 samt modtog Dansk Musiker Forbunds Hæderspris 2008.

Relevant information

http://www.mvtrio.blogspot.com


Pressekontakt


Firma

Atlantic Music Event v./ Dansk Musiker Forbund
Sankt Hans Torv 26
2200 København N, Danmark

  +298 351351
  +298 351351

http://www.nlh.fo

Modtag nyheder fra Atlantic Music Event v./ Dansk Musiker Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater