Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/09-12   -   Pressemeddelelse

Dansk invasion i Berlin

I morgen sætter fire unge danske bands kurs mod Berlin for at spille showcase i forbindelse med Berlin Music Week. Tako Lako, Boho Dancer, Waldo & Marsha samt Schultz And Forever udgør de musikalske tropper som under navnet Danish Invasion indtager spillestedet Rosi's onsdag aften kl. 21:00. Det er Dansk Musiker Forbund's lokalafdelinger i København og Aarhus, der står bag den officielle Berlin Music Week-event.

DMF bakker til stadighed op om danske upcoming bands, og også i år byder Danish Invasion på meget seriøse bud på ny dansk musik med stort internationalt potentiale. Med fremstødet ønsker fagforeningen for professionelle musikere at åbne nye døre og fremme karrieremulighederne for den massive talentmasse, der præger dansk musik.

Alle elsker dansk musik!
Berlinerne har længe haft et godt øje til danske bands fra både under- og overgrund. Med Danish Invasion kan indbyggerne i den tyske hovedstad ved selvsyn få et godt indblik i den sprudlende danske live-scene, når spillestedet Rosi's i Friedrichshain har Boho Dancer, Tako Lako, Schultz And Forever og Waldo & Marsha på programmet.

Business to business
Berlin Music Week afvikles i dagene 5.-9. september 2012. Efter lukningen af Popkomm satses der med Berlin Music Week stærkt på at relancere Berlin som musikalsk centrum i Tyskland. Blandt andet har musikugen fået massiv støtte fra senatet i Berlin. Der kan således forventes et stort fremmøde af toneangivende musikbranchefolk fra hele verden i kulturmetropolen i netop disse dage, og chancerne for at skabe nye aftaler og kontakter er ekstra gode for de deltagende bands.
Berlin Music Weeks musikansvarlige, Paul Cheetham, har aldrig lagt skjul på sin store forkærlighed for dansk musik og udtaler bla.:
"Jeg er glad for at holde min kærlighedsaffære med dansk musik i live, og jeg bliver stadig overrasket over den uendelige strøm af talent, der er." (kilde: MXD)


Danish Invasion 2012
- Arrangeres af DMF København og DMF Aarhus i samarbejde med Berlin Music Week.
- En showcase for danske upcoming bands med fokus på det internationale marked.
- En unik afsætningsrampe overfor bookere, managere, labels, koncertarrangører og andre relevante branchefolk i en periode, hvor Berlin rent musikalsk er på den anden ende.
- Alle bands optræder med live-set á 40 minutter på spillestedet Rosi's.
- DMF København og DMF Aarhus ønsker med eventen at skabe optimale præsentationsmuligheder for talentfulde danske musikere.
- Den samlede danske aften Danish Invasion på Rosi's er en officiel Berlin Music Week-event.
- http://www.berlin-music-week.de/en/events/overview/danish-invasion-presents/

Line up på Danish Invasion:
- Boho Dancer, www.bohodancer.com
- Tako Lako, www.facebook.com/TakoLako
- Schultz And Forever, www.schultzandforevermusic.bandcamp.com
- Waldo & Marsha, www.facebook.com/waldoandmarsha


Berlin Music Week og Berlin Festival
Berlin Music Week satser stort i år og har en lang række prominente navne på programmet. På Berlin Festivalen - som er en del af den samlede musikuge - kan man i den gamle Tempelhof-lufthavn bla. opleve The Killers, Franz Ferdinand og Sigur Rós. Danske bands er rigtig godt repræsenteret på byens mange scener og venues, og Berlin Festival + Club Xberg har bl.a When Saints Go Machine, WhoMadeWho og Turboweekend på programmet.

Læs meget mere på www.berlin-music-week.de


Relevant information

http://www.dmfkbh.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Atlantic Music Event v./ Dansk Musiker Forbund
Sankt Hans Torv 26
2200 København N, Danmark

  +298 351351
  +298 351351

http://www.nlh.fo

Modtag nyheder fra Atlantic Music Event v./ Dansk Musiker Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater