Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/11-06   -   Pressemeddelelse

Datasikkerhed og håndtering af information i fokus på EMC Insignia seminarer

EMC og Document Technology Systems (DocTech) skyder lanceringen af EMC Insignia produkterne i gang med seminarer i Århus og København.

EMC, verdens førende leverandør af løsninger til håndtering af lagring og sikring af information, har introduceret en række produkter under varemærket EMC Insignia. Produkterne er en serie af hardware og software, som er målrettet til at dække små og mellemstore virksomheders behov for håndtering og lagring af information samt vidensdeling.

"EMC Insignia produkterne udvider vore muligheder for også at dække den størrelse af virksomheder, som der er flest af i Danmark", udtaler DocTech's direktør Preben Madsen. "EMC har hidtil haft fokus på de såkaldte Enterprise kunder. Nu kan vi også tilbyde mindre og mellemstore virksomheder software og hardware løsninger indenfor IT-sikkerhed, backup og restore og deling af information. Disse virksomheders behov kan nu dækkes med kvalitetsprodukter der er konkurrencedygtigt prissat."

EMC Insignia serien omfatter foreløbigt følgende software og hardwareprodukter:

EMC VisualSRM SMB Edition som er et administrationsværktøj til styring og håndtering af lagring af de voksende mængder af data og information.

EMC Retrospect til backup og recovery af data på servere, stationære PC'er, laptops med Windows, Linux, Macintosh, Solaris, NetWare og VMWare. Retrospect giver mulighed for at indstille automatisk backup på disk, tape eller DVD og at genskabe data bagud i tid efter nedbrud.

EMC Replistor SMB Edition giver mulighed for automatisk kopiering af data (replikering) mellem to Windows computere via internettet. Dermed beskyttes virksomhedens forretningskritiske data i tilfælde af nedbrud.

EMC eRoom SMB Edition muliggør deling af viden, data, dokumenter og information i et web-baseret miljø med mulighed for ekstern adgang. eRoom er perfekt til håndtering og koordinering af interne og eksterne projekter og andre team-orienterede opgaver.

EMC CLARiiON AX150 serien af disk arrays dækker lagringsbehov fra 750 GB til 6 TB for Windows, Linux, Solaris, NetWare og VMWare data. Kombinationen af EMC netværksbaseret storage til hurtig fibre channel og IP-baseret iSCSI giver stabil og sikker lagring til en lav konkurrencedygtig pris.

DocTech og EMC afholder seminarer d. 11. og 12. december i København og Århus, hvor hele EMC Insignia serien præsenteres og gennemgås i detaljer. Alle seminardeltagere vil få udleveret en EMC Retrospect for Windows eller Macintosh gratis.

Relevant information

http://www.doctech.dk


Pressekontakt


Firma

DocTech
Skelstedet 2C
2950 Vedbæk, Danmark

  70220172
  70220172

http://www.doctech.dk

Modtag nyheder fra DocTech på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire