Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/01-07   -   Pressemeddelelse

DocTech introducerer ny bog-scanner fra SMA

Document Technology Systems (DocTech) udvider igen sortimentet af professionelle scannere. Selskabet har netop indgået distributionsaftale med den tyske producent SMA Electronic Document GmbH om salg af deres professionelle bogscannere.

SMA har beskæftiget sig med udvikling af produkter indenfor digitalisering og professionelle kameraer i mere end 40 år. De er blandt andet kendte for produktionen af kameraer til 3M's microfilm scannere, som blev leveret i et stort antal. Siden 1993 har SMA fokuseret på udvikling af professionelle bog-scannere og virksomheden tilbyder i dag et bredt sortiment af scanningsløsninger til scanning af bøger og dokumenter i størrelse fra A3 til A0.

"Vi er meget glade for aftalen med SMA.", udtaler DocTech's direktør, Preben Madsen, "Deres bog-scanner er af høj kvalitet i et fornuftigt prisleje som giver hurtig tilbagebetaling af investeringen. SMA har desuden mangeårig ekspertise indenfor scanning af bøger og dokumenter i høj opløsning. SMA's serie af scannere lukker et hul i vort produktsortiment, da vi allerede markedsfører en fuldautomatisk bog-scanner i et højere prisleje. Nu har vi et sortiment som dækker alle professionelle opgaver indenfor digitalisering."

DocTech forventer at SMA's scannere kan dække det store behov for digitalisering af bøger og andre indbundne dokumenter indenfor det offentlige, på biblioteker og arkiver. SMA's scannere anvendes i forvejen af bl.a. det tyske nationalmuseum, Det nationale Arkiv i Stockholm og Helsinkis Universitetsbibliotek, og der har været stor interesse fra lignende danske institutioner.

Preben Madsen udtaler endvidere: "Både det offentlige og det private erhvervsliv står overfor store opgaver indenfor digitalisering af dokumenter og bøger netop nu. Det offentlige scanner arkiver og digitaliserer kulturarven i form af dokumenter, foto og bøger, samt store arkiver som f.eks. tinglysning. De private virksomheder har fokus på scanning af dokumenter af alle typer, såsom fakturascanning, scanning af post og OCR Scanning."

SMA's serie af scannere omfatter 4 modeller til scanning af bøger og dokumenter fra A3 til A0. En SMA bog-scanner er alene på markedet, når det drejer sig om anvendelse af CCD line sensor teknologi til denne scannertype. Denne teknologi leverer konsekvent bedre billeder end bogscannere med CCD kameraer og arbejder en optisk resolution på op til 600 dpi i 48 bit farver

Som en ekstra og unik fordel ved SMA's scannere, er at den platform (book cradle) som bogen ligger på er gjort drejelig. Dette gør det muligt at scanne af større bøger end modellen egentlig er beregnet til. F.eks. kan en bog i A2-størrelse scannes i en A3-scanner ved at scanne én side ad gangen. Hvis behovet for scanning af et større format er relativt lille, vil der dermed kunne spares mange penge på denne facilitet.

En SMA scanner kan arbejde i fuldt dagslys. Uanset om den placeres tæt ved et vindue eller i et mørkt hjørne, vil operatøren ikke blive irriteret af genskin, som ellers er et typisk problem ved en scanner. Dette er et vigtigt element i valg af scanner, når den skal anvendes til produktion i længere tid ad gangen.

Af andre ergonomiske fordele ved SMA scannere er, at de som standard leveres med en decideret bogvugge (book cradle) af høj kvalitet. Operatøren kan på få sekunder skifte fra en vandret scanningsflade til bogvuggen og tilbage igen. Operatøren kan desuden selv vælge om scanneren skal håndteres via fodkontakt eller mus.

DocTech er leverandør af IT løsninger indenfor digitalisering, elektronisk dokumenthåndtering og IT-sikkerhed. Bog-scannerne fra SMA supplerer DocTech's linie af scannere fra bl.a. 4DigitalBooks, Fujitsu, Canon, Scanoptics og KODAK Creo.

Relevant information

http://www.doctech.dk


Pressekontakt


Firma

DocTech
Skelstedet 2C
2950 Vedbæk, Danmark

  70220172
  70220172

http://www.doctech.dk

Modtag nyheder fra DocTech på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater