25/04-07
-
Pressemeddelelse
E-faktura, E-ordre, Workflow og Digitalisering i fokus på DocTech seminar
EFS Technology, Ascendo og Document Technology Systems (DocTech) viser løsninger til afsendelse og modtagelse af elektroniske fakturaer og elektroniske ordrer som er uafhængige af virksomhedens økonomisystem. Desuden vises Ascendo Invoice til efterfølgende elektronisk fakturahåndtering med digital godkendelse af fakturaer og integration med økonomisystemer. Endelig gennemgås forskellige løsninger til scanning og digitalisering af dokumenter af enhver art.
Kommuner og andre offentlige kunder har stadig problemer med modtagelse af elektroniske fakturaer fra deres leverandører. Primært skyldes problemerne at leverandørerne ikke har de korrekte oplysninger med på de papirfakturaer som sendes til scanningsbureauerne. Dette giver forsinkelser af behandlingen hos kunderne og dermed sen betaling.
Det offentlige er desuden ved at udvide den digitale kommunikation med E-ordrer, så leverandørerne i fremtiden vil modtage elektroniske indkøbsordrer.
På seminaret vises det danskudviklede Input & Output Management system, LaserNet, som er i stand til at håndtere både ind- og udgående elektroniske dokumenter i stort set ethvert format. Med Lasernet kan en E-faktura eller en E-ordre modtages og afsendes i alle XML-formater inkl. oioXML, PDF-fil vedhæftet til en e-mail, kommasepareret fil eller EDIFACT. Og det er ikke kun mod offentlige kunder man har udbytte af LaserNet. Der er intet til hinder for at sende eller modtage elektroniske fakturaer mellem private virksomheder. Og besparelserne til håndtering af papirdokumenter og porto er store. Typisk tilbagebetalingstid for en LaserNet løsning er 9 til 18 måneder.
DocTech anvender det svenskudviklede Ascendo Invoice til den efterfølgende behandling af elektroniske eller indscannede og OCR-tolkede fakturaer. Systemet integreres med LaserNet og ERP-systemet og er i stand til at matche fakturaer mod indkøbsordrer, så fakturagodkendelse kan ske automatisk hvis de stemmer overens.
Det er ikke kun fakturaer og ordrer som er interessante at digitalisere. På seminaret vises løsninger til scanning og digitalisering af post, arkiver, spørgeskemaer med identifikation af svar. DocTech kan levere en scanner til stort set ethvert formål, idet firmaet bl.a. leverer Fujitsu dokumentscannere, Scan-Optics produktions scannere, Kodak dokument- og billedescannere samt bogscannere fra SMA Electronic Document.
DocTech afholder seminaret d. 11. maj 2007 i Herlev ved København, hvor det indgår i en serie på 8 seminarer som afholdes i forbindelse med DocTech's IT-Informationsdag.
Relevant information
http://www.doctech.dk