11/09-07
-
Pressemeddelelse
Søgemaskineoptimering af din egen hjemmeside 2007 - Ny e-bog om SEO
Document Technology Systems (DocTech) har udgivet en e-bog om søgemaskineoptimering (SEO), der gør læserne i stand til at gennemføre grundlæggende optimering af egen hjemmeside. Bogen er primært baseret på DocTech's egne erfaringer med succesfuld optimering af firmaets egen hjemmeside.
Uanset hvilken type af virksomhed, man har marketingansvaret for, er det vigtigt at hjemmesiden kan findes af Google, Yahoo!, MSN og andre søgemaskiner. Derfor er det essentielt, at man er opmærksom på, hvad det er der trigger søgemaskinerne og hvad der vægter nogle hjemmesider højere end andre.
"Mange virksomheder har anvendt tusindvis af kroner på design af hjemmesider, men som lever en anonym tilværelse på Internettet og kun kan findes af eksisterende kunder", udtaler DocTech's direktør, Preben Madsen, "Mange af disse hjemmesider indeholder information, som i sig selv ville retfærdiggøre en placering langt fremme på søgemaskiners resultatsider. Ofte gør de det bare ikke på grund af nogle basale fejl i hjemmesidens kode, som er relativt nemt at rette".
Søgemaskineoptimering af din egen hjemmeside 2007 er en Gør-Det-Selv e-bog på 77 sider, som gør læseren i stand til at gøre hjemmesiden mere synlig på Google og de andre søgemaskiner. Hvis virksomheden ikke selv ønsker at udføre selve optimeringen, gør det for det første læseren i stand til at forstå, hvilke problemstillinger der kan løses og for det andet giver bogen gode råd om valg af ekstern hjælp til søgemaskineoptimering. Der er nemlig mange faldgruber og useriøse konsulentfirmaer som tilbyder optimering til Google.
Preben Madsen fortsætter, "Indtil vi selv blev gjort opmærksomme på søgemaskineoptimering, var vores egen hjemmeside kun til for de eksisterende kunders skyld. Men efter en grundig research og tests har vi formået at komme i TOP-10 på Google med mere end 300 søgeord og fraser som er relevante for vores kerneforretning. Og det kan andre også gøre, hvis man bare kender Googles hemmeligheder".
Google's algoritmer for vægtning af de enkelte sider i forhold til hinanden opdateres jævnligt for at levere de bedste søgeresultater i forhold til de søgeord, som brugeren har indtastet. Derfor er der inkluderet 12 måneders opdateringer i bogens pris på 792 kroner + moms. Hvis du køber Søgemaskineoptimering af din egen hjemmeside 2007, får du gratis abonnement på opdateringer frem til 31. december 2008.
Som en yderligere sikkerhed, tilbyder DocTech 14 dages fuld returret på e-bogen. Hvis bogen ikke lever op til læserens forventninger, kan den returneres uden anden betingelse end at køberen erklærer at alle kopier er slettet.
Relevant information
http://www.doctech.dk/Nyheder/Soegemaskineopt