15/10-07
-
Pressemeddelelse
Sikker e-mail arkivering fra DocTech
Document Technology Systems (DocTech) afholder seminarer om sikker e-mail arkivering i samarbejde med EMC og EMC's nye nordiske distributør Orchestra Nordic. Der tilbydes to gratis halvdags seminarer i henholdsvis Århus den 5. november og Hvidovre den 7. november.
Seminarerne gennemgår både problemstillinger vedrørende e-mail dokumentation og compliance, samt IT-sikkerhed og datalagring.
"E-mail er blevet det mest udbredte medie for forretningsdokumenter", udtaler DocTech's direktør Preben Madsen. "Derfor er det vigtigt at sikre dokumenterne. Mails er desværre ikke nemme at lokalisere på mailserveren, hvis de bliver slettet fra brugerens mailboks. Og hvis e-mailen er slettet før der bliver taget backup er den helt borte. Derfor er et arkiveringssystem som EMC EmailXtender den eneste sikre metode til sikring af virksomhedens dokumentation og være i compliance med eksterne og interne regler".
EMC EmailXtender sikrer at alle ind- og udgående e-mails inklusive vedhæftede filer bliver arkiveret, fuldtekst indekseret og logget. Der er altså ingen mulighed for at ændre eller slette en e-mail uden at det kan ses i systemets logfil. Heller ikke af administratoren. Til gengæld kan systemet også sikre at e-mails bliver slettet til den tid eventuelle regulativer foreskriver dette.
Preben Madsen fortsætter, "E-mails og specielt de vedhæftede filer optager mere og mere plads på serverne. Det er skruen uden ende, blot at investere i flere diske og mere storage. Backup vinduet bliver større og større, hvilket gør at det i mange virksomheder ikke kan lade sig gøre at tage backup om natten. Det er endnu værre med en disaster recovery, hvis uheldet skulle være ude. Jeg har været ude for virksomheder, som selv har beregnet tiden for en komplet restore til 3 dage".
Med EMC EmailXtender aflastes mailserveren typisk med 60-80%. Dette giver samme reduktion i backup vinduet og tiden der medgår til en restore. Under et nedbrud vil medarbejdere desuden kunne tilgå de arkiverede mails via en browser.
Der findes EmailXtender versioner til både Microsoft Exchange og Lotus Domino platformene og en arkivserver vil kunne understøtte begge platforme i samme løsning.
De mange fordele ved en e-mail arkiveringsløsning sikrer typisk Return of Investement (ROI) allerede efter 9-12 måneder.
Relevant information
http://www.doctech.dk/Nyheder/Sikker-e-mail-a