Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/02-08   -   Pressemeddelelse

DocTech flytter Søgemaskineoptimering til IT-Universitetet

DocTech har haft stor succes med at tilbyde kurser og konsulentassistance indenfor Søgemaskineoptimering (SEO) og Søgemaskine Markedsføring. Der bliver nu sat ekstra fokus på disse områder, ved udskilning i en selvstændig afdeling den 1. februar. Den nye afdeling får til huse i IT-væksthuset på IT-Universitetet i Ørestaden.

Siden sommeren 2007 har DocTech tilbudt kurser i Søgemaskineoptimering og senest udvidet på et højere niveau med kurser i Søgemaskine Markedsføring. Dette forretningsområde er nu blevet så stort hos DocTech, at det kræver en selvstændig forretningsenhed, som kan fokusere på videreudvikling af koncepter indenfor Søgemaskine teknologier.

"DocTech's kerneprodukter er stadig systemer til dokumenthåndtering og compliance", udtaler direktør Preben Madsen, "og da vi har haft så stor og positiv respons fra deltagere på vore kurser i Søgemaskineoptimering, at vi bliver nødt til at skille det fra den oprindelige del af forretningen. De to sider matcher ikke sammen og skal have lov til at vokse uafhængigt af hinanden."

DocTech har siden 2005 markedsført produkter og services omkring elektronisk dokumenthåndtering, digitalisering, workflow og storage. Leverandørpartnerne tæller bl.a. EMC med EmailXtender og Centera, EFS Technology med LaserNet Output Management og Ascendo Workflow systemer. Disse løsninger vil fortsat blive markedsført og supporteret fra kontoret i Vedbæk.

Preben Madsen fortsætter, "Søgemaskineoptimering og Søgemaskine Markedsføring med specielt Google Adwords er et utroligt spændende område i stærk vækst. Ved at placere afdelingen i IT-Væksthuset på 5te sal i IT-Universitetet, slår vi mange fluer med ét smæk. Vi placerer os midt blandt ligestillede, som har fokus på ny teknologi og Internettets muligheder. Desuden får vi tilgang til ressourcer og ekspertiser på nye områder, som vi er i gang med at udvikle".

DocTech's SEO-afdeling tilbyder kurser i Søgemaskineoptimering og Søgemaskinemarkedsføring og har netop udgivet e-bogen "Søgemaskineoptimering 2008", som er en grundig vejledning i, hvordan man kan gøre det selv. Desuden tilbydes søgemaskineoptimering på konsulentbasis, optimering og administration af Google Adwords og andre PPC-kampagner, samt rådgivning og formidling af søgemaskinevenlige hjemmesider.

5te på IT-Universitetet er et tæt samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv og offentlige myndigheder. Fælles samarbejdsprojekter og aktiviteter skal skabe vækst og fornyelse på basis af danske forskningsmæssige spidskompetencer på IT-området. Intentionen er at samle IT-aktørerne på tværs af Danmark og i Øresundsregionen.
Visionen er at skabe et miljø, der kan tiltrække nye og etablerede virksomheder og forskere. Et miljø, der kan udklække innovative ideer, nye vækstvirksomheder og skabe vækst for eksisterende virksomheder.

Relevant information

http://www.doctech.dk/Nyheder/DocTech_SEO_IT-



Pressekontakt


Firma

DocTech
Skelstedet 2C
2950 Vedbæk, Danmark

  70220172
  70220172

http://www.doctech.dk

Modtag nyheder fra DocTech på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater