Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/09-06   -   Pressemeddelelse

Byggeudstillingens arkitekttegnede rækkehuse klar til salg

Ringsted er igen klar til at holde byggeudstilling på den gamle kasernes øvelsesterræn, og siden forårets udstilling er der kommet flere spændende huse til, bl.a. syv skulpturelle rækkehuse.

Hvor mange kan mon sige, at deres hus har været på udstilling? Det kan beboerne på Skansen i Ringsted, som er en del af Ringsted Kommunes byggeudstilling "Living 2006". Det er DanBolig Ringsted, der netop er startet salget af nogle af de spændende, arkitekttegnede huse, som man kan se på udstillingen. Der er åbent hus i husene kl. 10 - 16 i weekenden den 16.-17. september og igen den 23.-24. september.

Som beboer i ét af Dorte Mandrup Arkitekters funktionelle rækkehusene på Skansen 62 - 74 får man ikke alene en bolig fra én af tidens førende tegnestuer - men også udsigt til banebrydende, ny arkitektur tegnet af andre førende arkitekter. Fx er ét af de byggerier, man kigger ud på, Skansen 57, tegnet af én af tidens mest hotte arkitekter, 31-årige Bjarke Ingels, der har slået sit navn fast med tegnestuen PLOT, nu BIG. (Han er bl.a. ophavsmand til Rits "kinesiske mur" på Kløvermarken i København).

Skulpturel kvalitetsbebyggelse - midt i naturen og tæt på byen
DanBolig glæder sig til at starte salget af Dorte Mandrups funktionelle og rummelige rækkehuse, der knejser som en skulptur fra det sletteagtige landskab. - Umiddelbart vil nogle måske afskrækkes af nærheden til motorvejen, men folk der besøger området, bliver som regel positivt overrasket, fortæller Michael Christensen fra DanBolig. Støjgenerne er minimale, og Ringsted Kommune har da også høstet stor ros for de meget effektive, grønne støjvolde. Faktisk er der etableret en sammenhængende naturpark på ikke færre end 100 hektarer langs med motorvejen. Et rekreativt område med små søer, en naturlig bæk, kælkebakker, kondistier, masser af frugttræer og et rigt dyreliv, fortæller Michael Christensen.

Fremtidssikret byggeri
Byggeriet er blevet til i et dynamisk samarbejde mellem Dorte Mandrup Arkitekter og Brainstones. Synergien mellem Dorte Mandrup Arkitekters omhu for materialer, nye former og teknikker og Brainstones erfaring med gennemførsel af boligbyggeri har givet et byggeri af høj kvalitet og med en høj grad af fremtidssikring.

Alle rækkehusene er i to etager, som er placeret forskudt i forhold til en midte, hvor den fulde loftshøjde giver en oplevelse af stor rummelighed og et fantastisk flot lysindfald.

Et blomstrende fællesskab
Rækkehusene skaber et godt samspil mellem den private bolig med egen terrasse og fællesarealerne omkring bebyggelsen. De to husrækker ligger forskudt omkring et grønt fællesareal, der åbner sig ned mod det åbne slettelandskab, og fællesarealerne beplantes med masser af blomstrende træer som kirsebær og magnolia.

Midt i naturen og tæt på alt
Husene ligger i første række til det grønne område, og alligevel tæt på Ringsted by og dens mange faciliteter.
Det er usædvanligt, at byudviklingen sker så tæt på den gamle bykerne som her. Ringsted Kaserne blev i 1914 bygget uden for byen, men siden da er Ringsted og Benløse vokset rundt omkring kasernen og det meget store øvelsesterræn. Skansen bærer som de øvrige veje i området, navne fra den gamle kasernes tid, og der er gjort meget for at bevare de gamle læhegn og buskadser, hvor soldaterne har liget på lur og øvet sig.

Rækkehuse i tre størrelser
De syv rækkehuses varierende størrelser på mellem 96 og 129 m² er opnået ved at lade enkelte værelser gå ind over nabobygningen. Desuden har de to enderækkehuse mod syd egen tagterrasse. Husene er på 3-4 værelser og koster fra 2.345 til 2.995.000 Kr. Brochure kan bestilles hos DanBolig på tlf. 70 2510 60.

Billedtekster:

Filnavn: DorteMandrup:
De skulpturelle rækkehuse tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter. Husene er klar til indflytning i december.

Filnavn: BjarkeIngels:
De spændende, sorte klyngehuse med kæmpe tagterrasser tegnet af arkitekt Bjarke Ingels og tegnestuen PLOT/BIG. Husene er klar til indflytning nu.

Relevant information

http://www.danbolig.dk


Pressekontakt


Firma

DanBolig - Michael Christensen & Partnere
Sct. Bendtsgade 4
4100 Ringsted, Danmark

  22 86 10 66
  22 86 10 66

http://www.danbolig.dk

Modtag nyheder fra DanBolig - Michael Christensen & Partnere på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater