Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/03-11   -   Pressemeddelelse

Styr på tiden og orden i tingene

Ny teknik giver bl.a. byggesektoren større effektivitet

Tid er penge. Ikke mindst på landets arbejdspladser, hvor tidsforbrug på de enkelte opgaver granskes for at sikre en effektiv udnyttelse af arbejdstiden. Stort set alle medarbejdere har i dag rådighed over en mobiltelefon eller pc. Derfor er det oplagt at undgå at bruge tid på dobbeltarbejde og overflødigt papirarbejde, når der skal udfyldes timesedler.

Virksomheden EasyTime har udviklet et system, der gør det både nemt og enkelt at føre tidsregistrering. Ikke mindst inden for byggebranchen og andre brancher, hvor medarbejderne bevæger sig rundt ude i "marken", giver systemet mulighed for enkle procedurer. Med systemet EasyTime FLEX kan medarbejderne sende arbejdssedler, timesedler mm direkte til bogholderiet via deres mobiltelefon eller pc. Det hele sker via en internetbaseret service, som EasyTime stiller til rådighed, så virksomheden ikke selv skal investere i dyr software eller vedligeholdelse.

Individuelle behov

Systemet kan tilpasses hver enkelt virksomheds behov, hvad enten der er tale om en stor eller lille virksomhed. "Med vores nye EasyTime FLEX version, kan vi tilbyde kunderne helt individuelle tilpasninger til meget favorable priser", siger direktør Lars Henrik Monby fra EasyTime.
"Vort mål er at tilbyde alle, der har helt normale mobiltelefoner, herunder Android og iPhone, samt pc'er og Mac computere, den mest brugervenlige dialog omkring arbejdssedler og kvalitetssikring, og det, uanset hvilket system mester har i den anden ende".

Systemet har den fordel, at hver enkelt medarbejder kun skal forholde sig til de informationer, de har behov for. Faktisk kan systemet opdeles i teams, der afspejler organisationsplanen. Timesedlerne kan sågar føres sjakvis, så det klares samtidig med skurbogen. Virksomhedens bogholderi får alle informationer elektronisk samlet på ét sted og undgår tastearbejde og dynger af papirsedler og skemaer.

EasyTime FLEX kan tilpasses enhver arbejdsplads, fordi det kan integreres til alle systemer. Lige fra økonomisystemer som Visual administration, economic og Microsoft C5 i mindre firmaer til SAP og SAP Opus, som benyttes af Danmarks største virksomheder og kommuner.

Kvalitetssikring og styr på materiellet

Mange håndværksmestre kører med ISO-certificering, men det er sjældent, at de ligefrem får ros af Bureau Veritas for at have styr på tingene. Det har dog ikke desto mindre været tilfældet for flere malermestre, som har brugt EasyTime til at holde styr på deres materiel. Den nemme, elektroniske registrering gør det nemlig ekstremt nemt at vide, hvor alle stiger, stilladser, maskiner mm befinder sig henne, samt hvornår det pligtige ISO-eftersyn har fundet sted.

EasyTime FLEX er hele tiden under udvikling. I løbet af 2011 vil det blive muligt at knytte billeder fra mobilen direkte til den enkelte sag fx til brug i kvalitetssikringen. Det vil ske automatisk, helt uden arbejde med den efterfølgende journalisering.

Relevant information

http://www.easytime.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

EasyTime
Rued Langgaards Vej 7, 5.sal
2300 København S, Danmark

  20 33 14 28
  20 33 14 28

http://www.easytime.com

Modtag nyheder fra EasyTime på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire