04/12-03
-
Pressemeddelelse
Glasvæven har fundet sin overmand
Endelig er der kommet et produkt på markedet, som kan give helt glatte vægge efter glasvæv - og er lige til at male eller tapetsere ovenpå.
Er du blevet træt af din glasvæv, eller er du flyttet ind i en bolig, hvor væggene er tapetseret med glasvæv, måske oven i købet i en kraftig struktur eller et sildebensmønster, som du ikke bryder dig om? Så har du sikkert også overvejet alle muligheder for at komme af med det, men hidtil uden nemme eller vellykkede løsninger.
Nogle har forsøgt at tapetsere glasvæven over, men kun for at opdage, at strukturen ikke helt kan dækkes, end ikke med et strukturtapet udenpå. Så er der dem, der er gået i gang med det helt store afrivningsarbejde: Bløde op, afdampe, skrabe, bløde op, afdampe, skrabe - og risikere at væggen ryger med i store flager. Faktisk er det lidt ærgerligt at skulle fjerne glasvæv, for måske er det netop opsat på en væg af en tvivlsom karakter, hvor det er med til at holde sammen på ujævnheder, revner og puds.
Den nye problemløser lanceres af tapetfabrikken Juvita A/S under navnet " Problemløseren". Der er tale om fibre, som er belagt med et skumlag på begge sider. På den ene side indretter problemløseren sig fuldstændig efter glasvævens struktur og udfylder alle fordybninger i mønstret, mens den på den anden side holder sig helt glat. Så glat er den, at man kan male med almindelig vægmaling direkte på problemløseren og få et meget flot, jævnt resultat - eller man kan tapetsere den med en hel glat tapet. Problemløseren kan også bruges med stor succes ovenpå savsmuldstapet. Juvitas problemløser kan fås hos forhandlere over hele landet. Juvita A/S oplyser gerne den nærmeste på tlf. 55 56 12 12.
Relevant information
http://www.juvita.dk
Firma
Juvita A/S
Kalbyvej 32
4684 Holme Olstrup,
Danmark
55 56 12 12
55 56 12 12
http://www.juvita.dk