14/12-06
-
Pressemeddelelse
Julemarked hver dag frem til jul
Nu er de fleste julemarkeder overstået, men for dem, der ikke kan få nok af den gode julestemning, er der stadig masser af julestemning at hente i Mosehusets Købmandshandel i Borup. Her jules der løs hver dag helt frem til den 22. december.
Kæmpepandekager og juletræssalg
Mange familier på Sjælland har tradition for, at de skal en tur omkring Mosehuset op til jul. En tur på landet skærper appetitten og derfor sælger Mosehuset kæmpepandekager fra Pandekagehuset i den hyggelige gård hver dag i åbningstiden, som er kl. 12 - 18, året rundt. I hele december er der også mulighed for at købe juletræer ved Mosehuset.
Man kan simpelt hen ikke andet end at henfalde til den rene nostalgi, når man bevæger sig ad Dyndetvej i Borup. Hele området er som taget ud af en Morten Korch film - og ikke mindst Mosehusets Købmandshandel på Dyndetvej 30 udstråler alt det bedste fra gamle dage. Mosehuset er af mange også kendt som den gamle tehandel, fordi man her kan finde mere end 200 blandinger af den bedste te i verden.
Mosehuset stammer fra 1800-tallet, og der har været drevet handel på stedet siden 1957, de seneste ti år af ildsjælen Hanne Lundgren, der har udvidet sortimentet med alverdens lækkerier i form af kaffe, vin og mjød, chokolade, sundt slik, kandis og mange andre sukkervarer samt krydderier og specialiteter for gourmeter. Hertil kommer et meget stort udvalg af smagfuld brugskunst til hjemmet, nostalgisk legetøj, lidt antikviteter og ikke mindst alle nisserne, der huserer på loftet hele året.
Gammeldags butik med webshop
Selv om Mosehuset oser af nostalgi i hele sig vareudvalg, følger butikken naturligvis med tiden, og således er Mosehuset også på nettet på www.mosehuset.dk med webshop og det hele. - Vi har kunder fra alle egne af landet, og nogle, som påstår, at de er næsten afhængige af vores teblandinger, så vi har altid haft en del postordresalg, men nu har vi fået sat det i system, så man kan bestille et bredt udvalg af vores varer over nettet, fortæller Hanne Lundgren. Med netbutikken har Mosehuset også sat gavesalget i system. Mange virksomheder benytter sig således af, at man kan bestille gaver til medarbejdere og kunder, som pakkes flot ind og sendes med firmaets egen hilsen.
Mosehuset er åbent alle ugens syv dage fra kl. 12.00 til kl. 18.00. Dog er der lukket fra lillejuleaftensdag til og med 2. nytårsdag.
Relevant information
http://www.mosehuset.dk