29/12-09
-
Pressemeddelelse
Økonomien kan blive bedre
I den nye elektroniske publikation e-Pengetanken, udgivet af Optimalinstituttet, anbefaler forfatteren politikkerne at indføre fradrag for vedligeholdelsesarbejde og hjemmeservice. Dermed kan meget sort arbejde blive til nyt, hvidt arbejde.
Artiklens forfatter Erland Møller har regnet på tingene og udtaler: " I modsætning til, hvad mange måske forventer, så koster det ikke et tab af skatteindtægter, men vil i stedet give forøgede skatteindtægter. Det hele bygger på, at man på én gang kan skaffe arbejde til alle og samtidig motivere dem, der allerede er i job, til at påtage sig mere arbejde."
Erland Møller uddyber: "Det er trist at være vidne til, at så mange bliver arbejdsløse. Fordelen ved forslaget er, at det giver arbejdsmuligheder til både håndværkere og til folk uden uddannelse.
Deres indsats kan gøre livet lettere for dem, der allerede er i arbejde, så de kan yde en ekstra indsats. Vi får alle at vide, at der er behov for, at vi arbejder mere, så produktionen kan blive stor nok til vores alles behov. Eksempelvis er der stor efterspørgsel på sygeplejersker og en række andre kvalificerede medarbejdere."
e-Pengetanken påpeger det paradoks, at samtidig med at vi ønsker, at kvalificerede medarbejdere skal yde mere, så belaster vi dem med dårligere service i børneinstitutioner og en brandbeskatning ved brug af serviceydelser, der i praksis tvinger næsten alle til at bruge tid og kræfter på opgaver, som andre kunne klare bedre.
Erland Møller fortsætter: " En løsning med skattefradrag på service er en forudsætning for, at vi kan få de kvalificerede til at gøre mere af det, de er gode til. En ekstra gevinst er, at sort arbejde vil blive afskaffet, fordi det vil blive udkonkurreret af bedre og billigere tilbud fra det "nye, hvide arbejde", som jeg kalder det."
Det nye hvide arbejde er foreslået som en varig løsning, som vil forbedre levevilkårene og økonomien på langt sigt. Men det er samtidig en løsning, som på kort sigt vil kunne sætte gang i økonomien i den aktuelle krise. Det er derfor forfatterens håb, at mange vil interessere sig for emnet og medvirke til at sætte det på den politiske dagsorden. e-Pengetanken kan købes på Optimalinstituttet.dk for 62,50, og så får man rigtig mange gode råd til besparelser i privatøkonomien med i købet. Det har næsten alle brug for i disse tider.
###
Anmeldereksemplar af e-Pengetanken kan bestilles på info@optimalinstituttet.dk
Relevant information
http://www.optimalinstituttet.dk