Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/05-09   -   Pressemeddelelse

De får maskiner til at snakke sammen

Vil man have succes i en krisetid, så er det ikke værst at have et produkt, som på én gang kan fremtidssikre den danske maskinpark - og spare kunderne for en masse mandetimer og administrativt besvær.

Makkerparret bag det unge firma SimService A/S mærker ikke meget til krisetider. Firmaet har været i konstant vækst siden starten i 2006 og har netop i konkurrence med TDC og Sonofon vundet ordren på nye målere til SEAS-NVE's 390.000 kunder på Sjælland. Eller det vil sige, det er kun selve teknikken til målerne, som SimService står for. Deres kompetence er nemlig at få maskiner til at snakke sammen. Det gør de helt enkelt via et lille simkort, ganske som når vi andre taler i mobiltelefon sammen over mobilnettet.

Ud over at levere simkortene, står SimService for at administrere hele systemet i et lukket GPRS datanetværk. Når alle elkunder har fået installeret nye elmålere med udgangen af 2011, vil de slippe for at få à conto opkrævninger og at skulle aflæse måler og indsende aflæsningskort. Målerne aflæser blot forbruget selv, så det faktiske forbrug kan afregnes løbende.

For elselskabet giver de mere detaljerede måledata mulighed for at yde en mere målrettet energirådgivning. Elkunderne vil også via internettet få mulighed for at følge deres forbrug langt tættere, end de kan i dag og får dermed et professionelt værktøj til at styre og nedsætte forbruget - også på afstand som fx i sommerhuset.

SimService er det, man i fagsproget kalder en M2M-operatør. Vi taler om "machine to machine"-markedet, dvs. markedet for at få maskiner til at snakke sammen eller kunsten at bruge mobilnetværket til datakommunikation med udveksling af informationer mellem enheder.

Systemet administreres via et online system, så SimService's kunder har fuldt overblik over alle installationerne, og anvendelsesområderne er utallige. Ud over til fjernaflæsning kan systemet også bruges til styring, regulering og overvågning. Der er således tale om vidt forskellige løsninger, som SimService administrerer. De spænder lige fra elektroniske fodlænker for kriminalforsorgen og netværket bag parkeringsautomaterne i København til sikre, mobile betalingsterminaler for PBS. Faktisk kommer der hele tiden nye anvendelsesområder til, så SimService ser lyst på fremtidsmulighederne.
---

Billedtekst:
Der er snart ikke den ting, man ikke kan klare over mobiltelefonen eller det mobile netværk. Teknisk direktør i SimService, Steen Gregersen, til venstre, og salgsdirektør Kim Wiig Christiansen betragter de mange transformerstationer SEAS-NVEs forsyningsområde, der snart kan snakke sammen med centralen ved hjælp af teknik fra SimService.
---

Uddybende baggrundsinformation og udtalelser findes i den vedhæftede PDF "Baggrundsinfo".

Relevant information

http://www.simservice.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

SimService A/S
Valdemaarshaab 1
4600 Køge, Danmark

  25 28 08 00
  25 28 08 00

http://www.simservice.dk

Modtag nyheder fra SimService A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater