Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/12-14   -   Pressemeddelelse

Indvendige glasvægge er ny trend

Mange af de store bygningsværker, der skyder op i disse år, er kendetegnet ved markante glaspartier i facaden - eller ligefrem facader, hvor glas er det bærende element. Arkitekterne er vilde med glas, fordi det giver maksimale muligheder for at lege med dagslyset, og nu har glas også fået så mange tekniske egenskaber, at det er fuldt på højde med andre byggematerialer. Glas kan fx behandles så det værner mod kulde, støj, slag, brand og sollys.

Den nye trend er, at arkitekterne også er begyndt at bruge glasvægge indvendigt i byggeriet, fx i uddannelsesinstitutioner. - En ny trend starter med prestigebyggerierne og ender i løbet af nogle år med at blive standard i boligbyggeriet, fortæller livsstilsekspert Helle Lundsgaard. - Mange folk, der har boet på et nybygget hotel i de senere år, er nok blevet overrasket over, at der var glasvæg ind til toilet og bad. Vi kommer næppe til at se mange glasdøre til toiletterne i de danske parcelhuse, spår Helle Lundsgaard, men indvendige glasvægge vil vi se meget mere af, også i de private boliger.

Glasvægge med åbenlyse fordele
En af grundene til, at glasvægge indendørs har fået så stor udbredelse i de senere år, er simpelt hen, at der bygges mere bæredygtigt. Der kan spares rigtig meget på belysningen, hvis man lader dagslyset strømme ind gennem vinduerne og videre fra rum til rum gennem væggene. Den største hindring for at bruge glasvægge indendørs har været, at man ikke tidligere har kunnet brandsikre med glas, men det problem har den danske virksomhed SKANDI-BO løst. Virksomheden, der har fremstillet døre, vinduer mv. på Vestsjælland i siden 1972, har fået brandmyndighedernes godkendelse af sine glaspartier med indbyggede branddøre af glas, så de nu præger en række offentlige bygninger landet over, ligesom virksomheden har en stort eksport af glaspartierne til især danske arkitekters byggerier i udlandet.

Glas giver arkitekturpriser
For nylig kunne SKANDI-BO glæde sig over at have leveret indvendige glaspartier til tre af de syv nye byggerier, der blev hædret som "Gode og smukke bygninger i Københavns Kommune". De tre bygninger er Hal C - en markant rød multihal, der ligger på Arsenaløen mellem Christianshavn og Holmen, Bygning 35, en ny bygning i tilknytning til det gamle kommunehospital, som nu rummer en afdeling af Københavns Universitet samt de nye asymmetriske krydstogtterminaler, der minder om sejl eller klitter, når man kommer sejlende til den nye Oceankaj i Nordhavn.

Transparente skoler og arbejdspladser
Fra store arbejdspladser kender man til storrumskontorer med meget støj eller lange gange, hvor medarbejderne sidder isoleret i små kontorer. I tidens mange skolerenoveringer er det også blevet populært at lave gennemsigtige klasseværelser. - De nye muligheder med glasvægge betyder en hel anden transparens i den måde vi omgås. Man må gerne kunne se, at en bygning lever og har aktivitet, fortæller arkitekt Jesper Møgelhøj fra KANT Arkitekter, der er står bag "Årets skolebyggeri". Det blev den renoverede 70'er-skole Dyvekeskolen på Amager, og også her har SKANDI-BO leveret indvendige glasvægge, idet de lange mørke gange er erstattet af mere åbne miljøer med masser af dagslys.

Billeder


Pressekontakt

Lars Birk Biller
Direktør for salg og forretningsudvikling
  +45 42 28 27 77

Firma

SKANDI-BO a/s
Industrivej 1
4490 Jerslev, Danmark

  +45 42 28 27 77
  +45 42 28 27 77

http://www.skandi-bo.dk

Modtag nyheder fra SKANDI-BO a/s på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater