05/12-05
-
Pressemeddelelse
Blinkende pedaler - et sikkert julegavehit
De nye blinkende pedaler, der i efteråret blev godkendt af Færdselsstyrelsen og markedsført af CYKELLET, ser ud til at blive årets julegave til cyklisten.
Når man tramper rundt med pedalerne, blinker 16 skarpe diodelys, så man kan ses på lang afstand.
Det smarte ved disse blinkende pedaler, er at de ikke bruger batterier, men får strøm fra den indbyggede dynamo i pedalen.
Som supplement til de lovbefalede cykellygter, udgør de blinkende pedaler en mærkbar optimering af trafiksikkerheden på cykel - også uden for lygtetændingstiden.
De blinkende pedaler passer til alle standardcykler. Prisen er overkommelig, idet importøren CYKELLET.DK, som en del af sin politik, ønsker at bidrage til højnelse af trafiksikkerheden for cyklisterne, hvorfor profit er nedtonet på disse artikler.
En del cykelhandlere er også med på ideen, og har samme interesse i at forsøge at fremme trafiksikkerheden. Cykelhandleren kan i de fleste tilfælde hurtigt udskifte pedalerne, mod en beskeden merpris.
Relevant information
http://www.cykellet.dk