06/05-11 - Pressemeddelelse

Klimaforandringer flytter tropesygdomme nordpå

DTU Veterinærinstituttet offentliggør i dag en serie beregninger af, hvilken betydning klimaændringerne får for dyrs og menneskers sundhed i de nordiske lande. Beregningerne præsenteres som en række kort, hvor man kan aflæse, hvordan risikoen for sygdomme, der spredes af myg - f.eks. malaria - rykker nordpå i takt med, at temperaturerne stiger.

Risiko-kortene er resultatet af et netop afsluttet forskningsprojekt, hvor forskerne har udarbejdet computermodeller for, hvordan spredningen af fire sygdomme udvikler sig. Og dernæst sammenholdt disse beregninger med, hvordan klimaforandringerne påvirker denne udvikling. Kortene, hvor man kan følge sygdommenes udvikling og spredning de kommende 50 år, kan ses på www.nordrisk.dk.

Der har i de sidste 10-15 år har der været flere tegn på, at insektbårne sygdomme rykker fra Afrika og Asien ind i Sydeuropa og videre nordpå. I de seneste år har der f.eks. været udbrud af dengue-feber og også tropesygdommen chikungunya i Sydeuropa, begge sygdomme, der rammer mennesker. Der har også været udbrud af husdyrsygdommen bluetongue, som normalt hører til i Afrika, hos kvæg og får i Italien, Spanien og Grækenland. Og i 2007 og 2008 så udbrud af bluetongue i både Danmark, Sverige og Norge.

Konklusionen på forskernes beregninger er da også, at der er en klar risiko for mere smittespredning de næste 50 år ifølge epidemiolog René Bødker, DTU Veterinærinstituttet:

"Vores modeller viser, at sygdommene spredes nordpå, når vi ser på de forventede temperaturstigninger. Potentialet for smittespredning bliver mere intenst, udstrækker sig over en længere periode om sommeren og når længere op i Skandinavien. Det er især de lavtliggende kystnære områder langs den Botniske Bugt i både Sverige og Finland, der bliver berørt, mens det kølige sydlige Norge slipper mere billigt."
"Dog er der ikke noget, der tyder på, at klimaforandringer i de kommende 50 år vil gøre insektbårne sygdomme til et uoverskueligt problem i vores del af verden, og jeg ser ikke insektbårne sygdomme som det store nordiske skrækscenarie," fortsætter René Bødker.

"Det er en risiko, vi vil kunne håndtere, selv om det selvfølgelig vil medføre nogle ekstra udgifter i landbruget og i sundhedsvæsenet til forebyggelse. Men intet tyder på, at der er grund til panik. Hvis blot vi forbereder os, bør vi uden problemer kunne håndtere dette i landbruget. Vi kan faktisk bruge modellerne til at beregne, hvor mange dyr vi skal vaccinere for at forebygge udbrud både i landbruget og hos vores kæledyr. Og med lidt omtanke bør det bestemt heller ikke få større indflydelse på folkesundheden. Vi kan nemt sætte modellerne til at advare os, når risikoen er særligt høj, og så må vi f.eks. smøre os ind med et middel, der beskytter mod myg de få uger, det varer, indtil risikoen falder igen. Intet i modellerne tyder på, at det behøver påvirke folkesundheden i Norden nævneværdigt f.eks. sammenlignet med, hvilken risiko livsstilssygdomme udgør.

Forskningsprojektet er finansieret af Nordisk Ministerråd.
Journalister kan frit downloade og anvende alle risikokort (dog med kildeangivelse) fra websiden www.nordrisk.dk

På websiden findes matematiske modeller for fire forskellige infektioner:
malaria (parasit i mennesker, der spredes af malariamyg)
bluetongue (virus i drøvtyggere, der spredes af mitter - meget små myg)
dirofilarier (parasitisk orm i hunde, som dog også kan smitte til mennesker og spredes af myg)
afrikansk hestesyge (meget dødelig sygdom hos heste, der spredes af mitter).

Forklaring til illustration:
Malaria har været udryddet i Norden i 100 år. Men myggene er her stadig. Hvis turister vender hjem fra ferie med malaria i blodet, er der risiko for et udbrud. Den globale opvarmning øger denne risiko, fordi malariaparasitterne foretrækker et varmt klima. Kortet til venstre viser, hvor mange nye mennesker en syg turist kunne nå at smitte, hvis personen var rejst hjem i starten af juli måned 2008. Kortet i midten og til højre viser, hvor meget værre det vil se ud om henholdsvis 30 og 50 år, hvis opvarmningen fortsætter.

Bilag:
Illustration af risiko-kort, malaria, samt billedforklaring.