30/05-11
-
Pressemeddelelse
Ny dansk bog om bilmærket Peugeot på gaden
Duckshoot Media udgiver anden bog i rækken af bilbøger på dansk for entusiaster.
Duckshoot Media, som står bag månedsmagasinet Bil Ekspressen, er igen klar med et nyt produkt, der vil glæde bilelskerne. Denne gang er det bogen PEUGEOT, som netop er kommet i handlen og er den anden udgivelse fra Duckshoot Media, som sidste år udgav sællerten PORSCHE.
Forfatteren og motorjournalisten Christian Frost har fundet alle de gode anekdoter frem om det hæderkronede franske bilmærke, hvis historie strækker sig over mere end 200 år. Det hele startede faktisk med en peberkværn, der stadig er i produktion i dag!
PEUGEOT strækker sig over 150 rigt illustrerede sider og kommer omkring det hele "” fra den smukke 402 Darl'mat Roadster, som kun de færreste kender, over rallylegenden 205 Turbo 16 til den nye 508. Som i bogen PORSCHE tester forfatteren sig vej gennem de forskellige modeller og øser af sin begejstring undervejs.
PEUGEOT tager også fat i historien om bilfabrikken, som stadig i dag ejes og kontrolleres af Peugeot-familien. Det er også historien om George Paulin, der var uddannet tandlæge, men som skabte nogle af Peugeots mest legendariske klassikere, herunder forløberen for nutidens Peugeot 206 CC, og udnyttede sit talent for at tegne som hemmelig agent for de allierede under Anden Verdenskrig indtil sin tragiske død.
"Christian Frost har igen skabt en bog for entusiasterne, og han har på sin helt egen særlige måde hevet fascinationen frem i mærket Peugeot. Man skal ikke glemme, at det jo er bilen, mange danskere kører i til hverdag, men det bliver historien jo ikke mindre fascinerende af," udtaler Nikolaj Karlshøj, som er chefredaktør på Bil Ekspressen.
PEUGEOT er 150 siders uforfalsket køreglæde i hardback og koster 299 kr. Bogen kan købes i Duckshoot Medias egen webshop, som findes på adressen www.shop.bilekspressen.dk eller via e-butikker som Saxo.dk og Gad.dk samt hos landets boghandlere.
Relevant information
http://www.bilekspressen.dk/