Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/10-11   -   Pressemeddelelse

Ny dansk bog om armbåndsure på gaden

Tom Kristensen, Brian Holm og Christian Stadil er blandt de medvirkende i ny, flot bog om ure af Kristian Haagen og Duckshoot Media

Det spirende forlag Duckshoot Media er atter klar med en ny bogudgivelse, særligt rettet mod mænd. Denne gang er det de tikkende apparater på håndledet, det handler om i værket 'Armbåndsure "” Facts og fortællinger fra den tikkende verden'.

Forfatteren er entusiasten, samleren, foredragsholderen og skribenten Kristian Haagen, der købte sit første armbåndsur i 1979, og i dag anses som en af landets største eksperter udi det horologiske.

I bogen fortæller Kristian Haagen med sin velkendte, passionerede og vidende pen om sin store
lidenskab. En lidenskab, der deles af alle de mænd, som bogen netop henvender sig til.

"” Ure er som vin og klassiske biler. De fleste har en interesse for det, det er bare de færreste, der rigtig ved noget om det. Og ofte tør man ikke spørge, forklarer Kristian Haagen.

Derfor indeholder bogen en lavpraktisk gennemgang af uret, så læseren på egen hånd kan udforske alle de tekniske detaljer, udtryk og begreber, som de sande eksperter slynger om sig med. Men der er også noget for de mere indviede entusiaster "” eksempelvis historien om, hvordan Swatch-uret reddede den schweiziske urindustri, og ikke mindst afsnittet om, hvordan det rette armbåndsur kan gå hen og blive en lukrativ investering.

Bogen rummer også en gennemgang af de største klassikere fra forskellige årtier "” fra Rolex til Casio "” samt et afsnit om de såkaldte 'dress-ure', som har vakt en genfunden interesse på grund af deres slanke, stilfulde og ikke mindst diskrete design, der nemt glider ind under skjortemanchetten.

Bogen er krydret med fantastiske billeder og skrevet i et sprog, der er lige dele seriøst og underholdende, men frem for alt forståeligt for enhver, der føler interesse for de tikkende vidundere. Kristian Haagen har desuden inviteret en række kendte danskere med i bogen for at dele deres tanker om begrebet 'tid'. Her møder læseren blandt andre komiker Uffe Holm, sportsdirektør Brian Holm, Hummel-guru Christian Stadil og professionel blærerøv Mads Christensen.

Den 8-dobbelte Le Mans vinder, Tom Kristensen har endvidere forfattet bogens forord, og sociolog Emilia van Hauen deler sine underholdende tanker om mænd og deres forhold til ure.

"” Det her er ikke en løftet-pegefinger-og-overnørdet-lærebog, men derimod 248 siders god og fascinerende læsning, lover Kristian Haagen.

'Armbåndsure "” Facts og fortællinger fra den tikkende verden' udkommer 1. november 2011 og koster 399 kr. Kan købes hos alle landets boghandlere.

Relevant information

http://www.facebook.com/group.php?gid=3955635


Pressekontakt


Firma

Duckshoot Media Aps
Teglholmsgade 27
2450 København SV, Danmark

  70202196
  70202196

http://www.bilekspressen.dk/

Modtag nyheder fra Duckshoot Media Aps på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater