Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/09-10   -   Pressemeddelelse

Ros og Ris til regeringens vestdanske vækstudspil

Innovationsmiljøerne i Danmark ser frem til 150 mio. kr. mere i risikovillig kapital til Vestdanmark - efter næsten tre års ventetid. Innovationsmiljøerne lægger dog afgørende vægt på, at der etableres en reel organisation i tæt samspil med de vestdanske innovationsmiljøer til at forvalte pengene. Ellers skrider grundlaget, frygter Lars Stigel, der er formand for FOIN, Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark.

Godt den Vestdanske iværksætterfond kommer op og stå

Regeringen foreslår i handlingsplanen "Danmark i balance i en global verden", at der etableres en afdeling af Vækstfonden i Vestdanmark for at styrke fondens tilstedeværelse tæt på de vestdanske virksomheder.

Herudover foreslår regeringen, at der etableres en specifik investeringspulje kaldet Vestdansk Vækstkapital, som øremærkes til investeringsaktiviteter i virksomheder i Vestdanmark på 150 mio. kr. Rammen finansieres af midler fra globaliseringspuljen og fra Vækstfonden.

Lars Stigel, formand for Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark udtaler i den forbindelse:

"Vi har i forbindelse med forårets evaluering af Vækstfonden kritiseret Vækstfonden for at have for lidt fokus på Vestdanmark, når fonden investerer direkte. Selv den største pessimist må indrømme, at der nu langt om længe kommer mere risikovillig kapital til Vestdanmark. Det glæder mig, for der har godt nok været mange skuffelser de sidste år for vestdanske iværksættere med vækstpotentiale."

Lars Stigel fortsætter: "En del af pengene i handlingsplanen kommer formentlig fra den pulje til etablering af en Vestdansk iværksætterfond, der siden 2007 har samlet støv på finansloven. Jeg er glad for, at der nu kan sættes turbo på udviklingen. Vi har de sidste tre år igen og igen forsøgt at få disse midler aktiveret og for at få en konstruktion svarende til den man får flere år siden lavede i hovedstadsområdet med den første iværksætterfond."

Brug for en reel organisationen til at forvalte midlerne Det står endnu ikke helt klart i regeringens plan, om den Vestdanske iværksætterfond "Vestdansk Vækstkapital" skal forvaltes af Vækstfonden, eller om regeringen vil foretrække en anden model. I den forbindelse udtaler Lars Stigel:

"Såfremt det bliver Vækstfonden, der skal forvalte de 150 mio. kr. til "Vestdansk Vækstkapital", er det afgørende for os, at Vækstfondens repræsentation i Vestdanmark bliver reel og med reel beslutningskraft. Hvis ikke, så er jeg bange for, at det bliver en fiasko. Det kræver tæt samarbejde med universiteter, iværksættermiljøer og innovationsmiljøerne at finde de rigtige virksomheder i Vestdanmark. Det vil være oplagt, at de fire vestdanske innovationsmiljøer, som i forvejen arbejder med investeringer på vegne af staten i Vestdanmark, spiller en central rolle i forbindelse med investeringen af de nye midler. Dermed kunne der skabes en synergi effekt."

Læs regeringens plan her

Relevant information

http://www.foin.dk


Pressekontakt


Firma

FOIN
c/o Østjysk Innovation A/S, Åbogade 15
8200 Århus, Danmark

  26 72 33 00
  26 72 33 00

http://foin.dk

Modtag nyheder fra FOIN på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater