Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/01-10   -   Pressemeddelelse

Dyrefondet protesterer mod udfaldet af dyremishandlingssag på Bornholm

81 hunde er aflivet! - og ejeren skal ikke have lov til at beholde de resterende 4 groft misrøgtede hunde i sundhedsfarlige omgivelser!

Den uhyggelige sag i Olsker på Bornholm i sidste uge bør få alvorlige konsekvenser for ejeren. 85 hunde blev misrøgtet og levede under kummerlige og sundhedsfarlige forhold. 81 hunde måtte aflives øjeblikkeligt!

Det er ufatteligt og helt utilstedeligt, at ejeren fik lov til at beholde 4 hunde! Ejeren er efter Dyrefondets opfattelse ikke i stand til at have hunde. Hun har misrøgtet sine hunde i så uhyggelig grad, og forholdene på ejendommen er af politikommissæren direkte betegnet som sundhedsfarlige.
Det er dyreværnsorganisationen Dyrefondets opfattelse, at de fire hunde iflg. bestemmelserne i Lov om Hunde skulle fratages ejeren og midlertidigt bringes til en god hundepension, indtil sagen mod ejeren bliver afgjort.

Denne sag er lige netop den type sager som ændringen af bestemmelserne i Dyreværnsloven og Lov om Hunde skulle dæmme op for og dømme efter. Ifølge bestemmelserne i Lov om Hunde (§12 og §12A) kan ejeren pådømmes en alvorlig bøde eller fængselsstraf og frakendes retten til at besidde eller beskæftige sig med hunde.
Nu skal loven anvendes!

Det er med tilfredshed, Dyrefondet kan konstatere, at flere politikere i Folketinget er gået ind i sagen og stillet spørgsmålet til justitsministeren, om det kan være tilfældet, at ejeren har fået lov til fortsat at holde hunde.
Det er Dyrefondets håb, at justitsministeren, politiet og domstolene griber ind øjeblikkeligt. Det haster for hundenes skyld.

Relevant information

http://www.dyrefondet.dk


Pressekontakt


Firma

Dyrefondet
Ericaparken 23
2820 Gentofte, Danmark

  39563000
  39563000

http://www.dyrefondet.dk

Modtag nyheder fra Dyrefondet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater