Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/01-05   -   Pressemeddelelse

Den Blå Avis sænker prisen på CPM

Den Blå Avis på internettet, www.dba.dk, er vokset til et af Danmarks 10 største websites inden for de sidste 5 år. Sitet besøges af ca. 300.000 unikke danskere hver uge - disse brugere ser flere end 3.000.000 sider om ugen.

Som erhvervsannoncør i Den Blå Avis på dba.dk kan man vælge imellem mange kampagnemuligheder og produkter. Der arbejdes konstant med at forbedre og skærpe produktpaletten for at give annoncøren den bedst mulige respons. Det er ikke mindst påkrævet på grund af internettets rivende udvikling.

"Vi har gennem længere tid fulgt udviklingen på klik-kampagner, der afvikles run of site. Vi må konstatere, at de korte branding-kampagner på 4-8 uger har mistet noget af deres appel og effekt overfor brugerne og kaster færre og færre klik af sig" udtaler salgs- og produktchef Morten Larsen

Han fortsætter: "Derimod oplever vi det modsatte ved længerevarende klik-kampagner, der er baseret på et samarbejde på minimum 6 måneder. Her ser vi kun yderst succesfulde kampagner. En del af forklaringen er en dybere involvering af begge parter og dermed øget fokus på formater, kampagnetyper og grafiske materialer."

"Vi har taget konsekvensen, og fremover tilbyder vi ikke klik run of site ved kortere, almindelige kampagner. Klik-kampagner kan fortsat afvikles på dba.dk såfremt der indgås samarbejdsaftaler på minimum 6 måneder."

"Samtidig med ændringen på klik kampagner sænkes prisen på run of site kampagner fra CPM 80 til CPM 40" slutter Morten Larsen.

Yderligere oplysninger om ovenstående kan fås hos salgs- og produktchef Morten Larsen - kontakt morten.larsen@dba.dk eller tlf. 87 31 31 36.

Relevant information

http://www.dba.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater