Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/05-05   -   Pressemeddelelse

Den Blå Avis præsenterer nyt affiliateprogram på dba.dk

Dba.dk går i luften med nyt, eget affiliateprogram uden fordyrende mellemled og kan derfor tilbyde rigtig gode betingelser til affiliates.

Som Danmarks største markedsplads med alt, hvad hjertet kan begære, er dba.dk stadig et website i rivende udvikling. Trafiktallene har for længst passeret 30 millioner sidevisninger og 1 million unikke brugere om måneden, men der er mere at hente, og det kan komme de nye affiliatepartnere til gode.

"Det nye affiliateprogram er vores eget, uden det sædvanlige fordyrende mellemled til at drive det, afregne, bedømme og skaffe nye affiliates. Det giver os en økonomisk besparelse, og det, har vi tænkt os, skal komme vores nye affiliatepartnere til gode i form af bl.a. højere betaling for unikke besøgende osv." siger Steen Trier, markedsdirektør på Den Blå Avis.

"Alle kan klikke ind på dba.dk og anmode om at blive partner. Vi vurderer hver enkelt, og hvis sitet repræsenterer en virksomhed med en god trafik, er der stor sandsynlighed for, at vi accepterer anmodningen. Men vi er mindst lige så indstillet på at lave aftaler med sportsklubber og interessefællesskaber, foreninger, bilklubber, lystfiskersites, golfklubber, rideklubber eller lignende. Vi kigger ikke kun på, hvor stor trafik sitet har, det er lige så vigtigt at sitet repræsenterer noget af det, vi står for, og det er her de forskellige communities og sportsklubber kommer ind i billedet."

De nye affiliatepartnere afregnes med kr. 0,20 pr. unik besøgende, der sendes videre til dba.dk plus 25% af den omsætning, som den enkelte unikke skaber på dba.dk de efterfølgende to uger.

"Vi forventer os meget af det nye affiliateprogram og ser det som en rigtig god investering, at vi bruger tid på håndtering af den enkelte affiliate, så det bliver et ægte partnerskab til fordel for alle involverede." slutter Steen Trier.

Der er adgang til affiliateprogrammet fra forsiden af dba.dk under menupunktet "Nyttig information".

Relevant information

http://www.dba.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater