Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/06-05   -   Pressemeddelelse

Team Den Blå Avis - Pressemeddelelse

DANISH TOURINGCAR CHAMPIONSHIP 2005 3 afd. På FDM Jyllandsringen

* Jan Magnussen: Jeg forstår ikke John Nielsen
* Henrik Lundgaard: En optimal weekend
* Rene Rasmussen: Gennembruddet udeblev

Jan Magnussen elsker et godt race med skærm mod skærm-dueller. Og selv om det skulle gå lidt over stregen, tager han også det med. Derfor havde han ikke noget at indvinde mod John Nielsen første forsøg på overhaling i finalen, men det andet angreb gjorde ham rigtig godt gal i skralden.

"Det var helt iorden, at John forsøgte et angreb på mig på langsiden på den ny banestykke, men jeg fatter ikke, at han skulle køre mig helt ud i sandet. Der var masser af plads til os begge to."

John Nielsens påkørsel kostede Big Mag to placeringer - og John Nielsen en stop-and-go-straf, der sendte ham ned på 12.-pladsen.

Henrik Lundgaard, der blev en sikker vinder af pre-finalen foran sin teamkammerat, kørte et fremragende løb og sluttede på trediepladsen. Lundgaard havde store problemer med dækkene i løbets slutfase og havde ingen mulighed for at køre sig længere frem.

Jan Magnussen, 2 i prefinalen og 3 i finalen.

"Som weekenden skred frem er jeg rigtig godt tilfreds med en anden- og en fjerdeplads. I pre-finalen havde jeg godt styr på konkurrenterne fra andenpladsen, mens jeg ikke kunne komme op til Henrik Lundgaard. I finalen så det også godt ud indtil John Nielsen sendte mig ud i gruset. Det var et stort held, at jeg kom på banen igen på fjerdepladsen. Men surt, at John Nielsens påkørsel skulle koste mig andenpladsen.

Henrik Lundgaard, 1 i prefinalen og 3 i finalen.

"En første- og en andenplads var et optimalt resultat for mig. Jeg lavede en god start i pre-finalen og kunne køre helt mig eget race. Men dejligt, at det var Jan Magnussen, der lå på andenpladsen.

I finalen kom jeg også godt fra start, men med sejren i pre-finalen måtte jeg starte fra femtepladsen og derfra er det svært at køre sig helt frem, specielt i kamp med de baghjulstrukne og super-startende BMW´er.."

Rene Rasmussen, udgået i pre-finalen og 18 i finalen.
"Jeg havde ventet et gennembrud i weekenden, men i pre-finalen ramte jeg noget olie på banen og kom i karambolage med et par andre kørere, hvorefter jeg røg ud i gruset. Derefter valgte jeg at køre i pit. I finalen fik jeg et puf af Jens Eenemark på vej op til langsiden og tabte både bilen og nogle placeringer.

Resultatet af finalen i 3. afdeling af DTC på FDM Jyllandsringen.

Casper Elgaard, BMW 320
Jens Edman, Peugeot 307
Henrik Lundgaard, Toyota Corolla
Jan Magnussen, Toyota Corolla
Jason Watt, Volvo S60

Stillingen I DTC efter tre afdelinger:
Casper Elgaard, BMW 320, 98 p.
Jens Edman, Peugeot 307, 86 p.
John Nielsen, BMW 320, 84 p
Henrik Lundgaard, Toyota Corolla, 71 p.
Jan Magnussen, Toyota Corolla, 61 p.

Presse fotos: http://www.teamdba-galleri.dk/index.php?cat=9

Relevant information

http://www.teamdba.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater