Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/11-06   -   Pressemeddelelse

FIA WTCC: Jan Magnussen lægger forsigtigt ud

Nu har WTCC-feltet endelig haft lejlighed til at sondere terrænet, der lægger asfalt til finaleløbene søndag i den tidligere portugisiske koloni Macau.

Dermed har også Jan Magnussen haft lejlighed til at gense bybanen i Macau. Den Blå Avis Fleggaard Racing-køreren, der denne weekend stiller til start for BMW Team UK, var i morges dansk tid for første gang på banen i 12 år.

I en træningssession, der blev afbrudt af afkørsler af blandt andet italienske Diego Romanini, ender Magnussen som nummer 21 af 26 kørere - 5,7 sekund efter Larini.

"Jeg synes det gik ok i dag. Jeg tog det stille og roligt for at være sikker på at få så mange omgange på banen som muligt. Det er meget let at lave fejl, som nemt kan koste en bil, eller i bedste fald en træning", siger Jan Magnussen fra Macau.

"Balancen var ikke 100 % i dag. I morgen satser jeg lidt mere, men det er vigtigst, at jeg er hurtig søndag", slutter Jan Magnussen.

I dagens første frie træning er det to Chevrolet Lacetti, der sætter sig på top-tiderne. Italienske Nicola Larini er hurtigste mand i tiden 2:34,912. Det er 1,2 sekund langsommere end banerekorden fra sidste år.

Første og anden officielle træning køres i de tidlige nattetimer dansk tid. Kvalifikationen afvikles fredag formiddag og de to løb søndag morgen dansk tid.

----

Korte fakta om FIA WTCC og finalen i Macau

WTCC er FIA's mesterskab for standardvogne. FIA arrangerer, udover WTCC, hovedsageligt også Formel 1 og World Rally Championship (WRC).

WTCC køres over 10 afdelinger (20 løb) i hele verden.

Stilling før sidste afdeling

1 Augusto FARFUS JR (BRA), 60 point
2 Andy PRIAULX (GBR), 59
3 Jörg MÃœLLER (GER), 59
4 Gabriele TARQUINI (ITA), 57
5 Rickard RYDELL (SWE), 54
6 Dirk MÃœLLER (GER), 53
7 James THOMPSON (GBR), 49
8 Yvan MULLER (FRA), 48
9 Peter TERTING (GER), 48
10 Jordi GENÉ (ESP), 36
11 Alessandro ZANARDI (ITA), 26
12 Nicola LARINI (ITA), 24
13 Gianni MORBIDELLI (ITA), 22
14 Alain MENU (SUI), 21
15 Robert HUFF (GBR), 20
16 Salvatore TAVANO (ITA), 15
17 Luca RANGONI (ITA), 14
18 Duncan HUISMAN (NED), 14
19 Tom CORONEL (NED), 12
20 Ryan SHARP (GBR), 6
21 Alessandro BALZAN (ITA), 5

Bane 6,117 m
Løbsdistance 2 x 9 omgange
Mere info: www.team.dba.dk, www.macau.grandprix.gov.mo og www.fiawtcc.com

WTCC banerekorder
Kvalifikation 2:31.712/145.22 kph, Andy Priaulx (BMW 320i), 18. november 2005
Løb 2:33.267/143.74 kph, Jörg Müller (BMW 320i), 21. november 2004

Tidligere vindere
2004 Guia Race 1 - Jörg Müller (BMW 320i)
2004 Guia Race 2 - Jörg Müller (BMW 320i)
2005 FIA WTCC Race 1 - Augusto Farfus (Alfa Romeo 156)
2005 FIA WTCC Race 2 - Duncan Huisman (BMW 320i)

Relevant information

http://www.team.dba.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire